Sprød - ikke som IcebergSalat

men sprød som sprød - det er det, jeg er i dag

Det en smuk morgen i grænsen mellem sensommer og efterår. Vinduet har stået åbent i nat. Gennem dets sprække kommer en let brise. Lyset skinner gennem det store træs blade og oplyser vindueskarmen, hvor de to farverige slanke masaier står og minder mig om mine mange rejser i det afrikanske og de 3 år jeg boede i Swaziland for 24 år siden.

Jeg er sprød helt ind i hjertet og ud i mine tæer. Mærker livet og døden under huden. Det kan man vist ikke og så alligevel, er det sådan, jeg kan beskrive det. Det er smertefuldt og fantastisk på samme tid. Jeg mærker jeg er i live. Vandet i tårerne presser på.
Du er her ikke mere.
Mange er her ikke mere

Først døde min far - 98 år
Så døde mit livsvidne gennem 40 år - Jytte 75 år gammel

I forgårs aftes den 26.8 ved 23’ tiden sagde Rikke fra Eventyrernes klub, alt for tidligt farvel til denne verden- 63 år gammel efter 2 1/2 års kamp med kræft. Skønne livlige Rikke, som gav så meget til denne verden og den 3. verden. Æret være dit minde. En mor har miste sin mor. Tænker på Rikkes datter.

Hvem blir den næste
For det blir’ jo e’n

Mig?
En kær veninde?
Et familiemedlem?

Der er ingen der lover, det bliver efter, hvad man kunne håbe på, i naturlig aldersmæssige rækkefølge.

Jeg er sprød.
Det er det ord der kommer til mig i sengen mens jeg kigger på det smukke træ, hvis blade bliver rødbrune i løbet af en måneds tid.

Jeg lægger en reels om at være sprød op på instagram og opdaterer min lukkede Facebookgruppe SkriveLab og instagram, om hvad jeg gør, når jeg er sprød.

Står op og sætter mig på altanen i min orange luftige sommerkjole med min latte og skriver.

Hvad vil det egentlig sige at være sprød?
Hvor kom det ord fra?
Sprød?
Ved du det?
Googler som de fleste i min alder.
Hvis jeg var under 50 år ville jeg søge på de sociale medier, hørte jeg i går på et webinar: 5 ting du IKKE må fucke op på instagram.

Hvor er der meget man ikke må ;-)

Sprød: hård og fast, men alligevel let at knække, fx pga. høj saftspænding eller luftig struktur. Det kunne også være pergamentagtig eller glasagtig. Skrøbelig, smuldre eller går let i stykker.

Det sidste gør jeg nu ikke. Mange års arbejde med tab, smerte og sorg har lært mig at mærke og vide, hvad jeg skal gøre.

Jeg bliver langsom, tænksom og nærværende.
Stopper op.
Har brug for at være og rumme.

Det jeg GØR er at skrive morgen nonstopskrivning

Her mærker og rummer jeg det, som kommer indefra, når jeg skrive nonstopskrivning: smerten, tabet og hjælpen.

Jeg skriver mig frem til, hvad der er vigtigt for mig at gøre .
Ingen af dem jeg har mistet kommer tilbage.

Jeg er med det som er og sker. Jeg gør mig umage i at være tilstede. Gør noget jeg kan lide og noget der kan hjælper andre.

Det er helende og ofte sker der en forløsning, som jeg omsætter til energi og udadrettet handling, når jeg har skrevet.

Livet er ikke det næste vi har og om lidt er kaffen klar