Mellem liv og død,
de dementes sted.
Opbevaret,
levende døde.
Du venter,
vi venter
endelig dør du
Når du dør
tænker vi
gjorde jeg hvad jeg kunne ?
hvad jeg ville ?
Svaret er
ja og nej
Er der er noget du fortryder
du gjorde ?
ikke fik gjort,
sagt, ikke fik sagt ?
Det er der altid.
Vær ikke for hård ved dig selv,
forson dig med det
som er og var
Hvad kunne jeg have gjort
mere af ?
anderledes?
bedre ?
Brug det, der kører i dit hoved
Gør dig umage i livet NU
Tilgiv dig selv
og andre
Klokken er 6.18 eller 5.18 ved det ikke - vi har skiftet til vintertid
Jeg kan ikke sove
Derfor skriver jeg
I går aftes var klokken på Kreta, hvor jeg rejste fra, en time senere end i Danmark, så der ville klokken lige nu være ….
nej …
nu bliver det sgu for kompliceret.
På en måde er det jo skide ligegyldigt, hvad klokken er - det er jo bare noget, vi har bestemt at følge, for at gøre det nemmere, at vide hvornår vi skal mødes eller møde op til noget.
Det er søndag den 29.10
Normalt sover jeg som en sten.
Kun når noget betydningsfuldt, jeg skal tage hånd om, presser sig på, kan jeg ikke sove.
Så skriver jeg som nu
Jytte min veninde sagde altid, jeg er ikke god til at sove.
Hun så fjernsyn, når hun ikke kunne sove.
I dag kan jeg ikke sove på grund af dig Jytte
I dag er det en uge siden, mens jeg sad på stranden på Kreta, at jeg fik besked på mobilen fra din datter:
“Mor døde for 10 min siden”
Min tid stod stille.
Det var så forbandet ligegyldigt og samtidig super væsentligt, hvad klokken var, der hvor beskeden blev sendt.
Lige der 10 min før beskeden var sendt, havde jeg ret uventet mistet dig Jytte - du mit livsvidne og veninde gennem 40 år.
Jeg har i ugen der er gået, svinget mellem dyb sorg, en underlig form for glæde over, hvad du blev forskånet for og nydelse over det smukke landskab på Kreta
I går aftes landede jeg så i Danmark.
Til morgen er tabet af dig, så meget mere virkeligt.
Derfor skrev jeg digtet
Mellem liv og død, som du inspirerede mig til
Du var god til at tilgive.
Jeg ser dig komme op af af trappen til vores lejlighed med en kæmpe buket roser.
Og nej det kommer aldrig mere til at ske.
Jeg ser dig for mig, da du som direktør for Børnehjælpsdagen, stod på talerstolen på Københavns Rådhus og holdt din flotte tale, med Kronprinsesse Mary siddende på første række.
Jeg gør mig klar til din bisættelse på torsdag, hvor jeg vil takke dig og være med til at sende dig på din sidste rejse.
Æret være dit minde Jytte
Det med tid, urets tid og psykologisk tid ( Ecard Tolle ) har jeg forøvrigt skrevet om i min bog: Vær, hvor du er, flyt dig når du skal