Jeg burde være i dyb sorg, for min elskede far er død.
Ham,som jeg som barn, også kunne hade højere end rundetårn.
Men jeg græder ikke, har ingen tårer.
Er jeg mon i sorg uden tårer?
Sorg opleves jo forskelligt - det ved jeg fra teorier om sorg, som jeg har undervist i og skrevet om, siden min sygeplejerske uddannelse i 1973.
Jeg vil gerne græde, for jeg ved det hjælper, at lade tårerne på frit løb. I tårer er der enzymer, der frigør stress.
Men jeg har ingen tårer.
Ej heller en knude i maven.
Alt og intet er forandret.
Jeg kan ikke tage mig sammen, livet virker for en stund formålsløst - jeg har mistet livsglæden, er tom og energiforladt.
Årsagen er at jeg den 1.7.2022 blev forældreløs
Lider du mon ikke af ventesorg ?
'Hvordan har du det?’
spørg’ Maybritt
*Underligt - har ingen tårer, det ligesom jeg ikke er i sorg, jeg kan ikke tage mig sammen, går rundt i en døs,…..
Måske ved jeg ikke endnu, hvad det er jeg føler?”
Jeg prøver at forklare, hvordan jeg har det, den dag i Tivoli på plænen, hvor jeg sidder i de stribede liggestole foran plænen, sammen med Maybritt og Marina
“Føler mig så dum, det virker krukket, at jeg ikke kan tage mig sammen til noget. Jeg mener min far var 98 år, da han døde og havde levet et langt rigt liv. Det var sgu godt, at han endelig fik fred med det liv han havde på plejehjemmet til sidst.
Det er som om jeg har mistet mig selv.”
jeg fortsætter:
“Det eneste jeg gør er at læse, når jeg ellers kan koncentere mig, se Netflix serier og så spille candycrush . Jeg hader, at ha’ det sådan , men ved at jeg ikke kan forcerer noget, må rumme det som er, og ved heldigvis, at det går over på et tidspunkt”
“Tror du ikke du har haft ventesorg ?”
spørg’ Maybritt
“Det har jeg slet ikke tænkt på, det kan da godt være”
Vi taler videre om dit og dat.
Da jeg kommer hjem googler jeg ventesorg. Har hørt om begrebet, men har brug for at vide mere.
“Ventesorg er den sorg, vi kan føle, mens vi, så at sige venter på, at en af vores kære skal dø.
I ventesorgen er der er tale om en gradvis forsvinden, hvor det menneske, man kender og holder af, løbende forandrer sig. Modsat sorg, som er konkret, hvor du mister nu og her til f.eks dødsfald.
Det passer bare så godt
Jeg har ventet på at min far skulle dø. Jeg havde længe ønsket han skulle får fred, sove stille ind.
Dobbelt op på ventesorg
Maybritt har ret, jeg har selvfølgelig lidt af ventesorg.
Jeg har i 4 år sørget over tabet, over at miste den ranke staute major i flyvevåbnet, sørget over den måde, noget af personlaet talte til ham og de andre på, grædt over den måde en bestemt aftenvagt ubehageligt belærte mig, sørget over at se min far syne hen.
Jeg har i 4 år været i kontinuerlig alarmberedskab. I perioder stresset over ikke at kunne hjælpe min grædende far, over aldrig, at vide, hvornår jeg uventet og ubelejligt, blev ringet op - i starten af min far selv, da han kunne bruge telefonen, senere med personalets hjælp, uden at jeg kunne hjælpe ham og han kunne høre mig ordenligt.
Jeg har grædt, næsten hver eneste gang, jeg gik fra min far på Ingeborggården. Sørget over at se ham lide og forsvinde.
Så der er ikke flere tårer, da han dør .
Men jeg er ramt og rystet.
Ramt af “dobbelt ventesorg”
Da jeg mister min far, bliver jeg mindet om, at jeg er i proces med at miste mit eget liv.
Nu er jeg den ældste
Det gør mig handlingslammet i flere måneder.
Det er slut med at gå ind af den blå dør, hvorpå skiltet ved siden af døren stod:
215 Per Jensen
Nu har du og jeg fred.
Ære være dit minde far