Torsdags tik-tak
Cafelatte lysten er vendt tilbage
den smager igen
som den skal,
fortsat manglende spiselyst
der er da visse fordele.
Jeg er nu forældreløs,
bliver man nogensinde gammel nok til det?
Det er en uge siden du blev bisat
du begynder at blegne,
forsvinde,
men kan altid tage billeder af dig frem.
I går kiggede jeg på det billede fra Bispebjerg hospital
hvor du ligger voksagtig,
let gullig
med blomster i dine hænder,
der hvor du stadig er varm
og jeg kyssede dig farvel på panden.
Kiggede på det billedet i går
og blev mindet om at du
HAR forladt denne verden.
det var kun dit hylster,
den tomme skal
der vat tilbage,
DU er væk.
Sidder her så igen
i sovesofaen
på det bløde
støvede grønne fliesetæppe
med min laptop
og skriver morgenlinjer.
Tømmer hovedet
så dagen kan begynde.
Vil skrive til præsten,
som talte så smukt i kirken
om dit og vores liv
talte direkte til Konrad
om hvor modig du var,
det minde vil stå for altid.
Dagens opgaver tynger
endnu 4 flyttekasser med personlige ting
fra dit lange liv,
fra dine forfædres
og masser af postkort
skrevet af mig fra hele verden
til dig og mor
venter på at bliver sorteret.
I går smed jeg din svedige beigefarvede kasket i skraldespanden
den hvorpå du skrev dit PLO på Grønland i 1950
samlede den op igen,
det er for smertefuldt
tager et billede af den,
lægger den tilbage,
så den ligge der,
ved siden af kartoffelskæller og kaffekrums,
den kasket har jeg kendt hele mit liv.
Beholder den norske trøje mor strikkede til dig
i ruder konges tid,
eller var det mens i boede i Norge?
beholder den lidt endnu,
måske til jeg ikke er her mere,
måske tager jeg den på
dufter dig,
trøstes?
mærker dig nær,
mens følelserne fortsat lidt endnu er rå og blotlagt.
Konrad fik din uniformskasket,
den er god i kassen med udklædningstøj,
men også et minde af oldefar.
Hvad mon det blir i dag
jeg lægger til måt brændbart
eller sætter på markedspladsen?
Bliver det mon i dag, jeg vælger sten til gravstedet
til nr. 45 på Gammel Frederiksberg Kirkegård,
det vil dagen vise
der,
hvor jeg skal ligge ved siden af dig
tik tak, tik tak ….
torsdags tik tak
Har du lyst til at skrive minder i live, hele din sorg, hjælpe dig selv, når livet slår koldbøtter eller bare reflekterer over livets glæder og sorger på skrift - lave det jeg kalder homeworkforlife?
.