Brevene på på køkkenbordet, jeg omtalte i en tidligere klumme, du finder den klumme under her, er nogle af de breve jeg modtog i 1991 -1994 mens jeg boede på Borneo.
De er skrevet til mig personligt med henblik på, at kun jeg skal læse dem. Breve som dengang var med til at gøre en forskel i den ensomhed, jeg følte, og som hjalp mig gennem den depression, jeg havde dengang.
Breve som gjorde mig klogere på hvad jeg tænkte, følte og senere måtte gøre.
Dem der skrev brevene har sat tanker og følelser på papir. De er skrevet med den dyrebareste handelsvare TID.
Det er i selv et udtryk for omsorg.
I brevene folder private tanker sig ud. Bekymringer og glæder, stort og småt fra en hverdag for mange år siden.
Og netop fordi man skriver til mennesker, man ikke taler med hver dag, at man kommer til at spørge sig selv, hvad der er sket i ens liv, og hvad som er vigtigt at fortælle.
Det er det, der gør postbreve unikke.
De er en uredigeret associationsstrøm af tanker nedfældet på papir. Det er tankerne og det umiddelbare, der tæller.
Det behøver ikke være perfekt.
Hvad der er sket med mine svarbreve til dem, der skrev, ved jeg ikke. Måske de ligger i deres hængemapper.
Noget af det jeg skrev i mine breve, som min far gemte, indgår i redigeret form, som tanker, følelser og forslag til copingstrategier i min første bog: Når Penelope rejser med - udstationering for hele familien.
Breve versa mails
Det er ikke mange år siden, at vi dagligt tømte postkassen for at få nyt fra omverdenen.
Jeg ventede på Borneo i dagevis på at modtage breve fra Danmark, indtil vi fik fax i 1992 og senere i Jakarta i 1995 fik e-mail
Så blev det hurtigere og nemmere at kommunikere.
Men mailudvekslinger er sjældent præget af den omhu og omtanke, vi finder i breve.
Vores elektroniske sprog tager farve af, at vi netop nedfælder det elektronisk på computeren eller mobiltelefonen. Vi forkorter, krydrer med visuelle ’emojies’ eller linker til andre sites.
På mails og sms’er farves skriftsproget og bliver til talesprog. Derfor er der en række særtræk ved det danske sprog, som vi måske står til at miste, når brevskrivningen forsvinder.
Du kender det sikkert selv. Når du sender mails, er fokus ofte mere på fart end på forfinelse.
De årlige julekort eller lykønskningskort derimod inviterer til omhu og omtanke.
Bare forberedelsen til brevskrivningen gør en forskel og inviterer til, at man gør sig umage. Brevpapiret udvælges sammen med kuvert, konvolut og frimærke, som ikke findes i Danmark længere, og bare det at skulle skrive i hånden, gør tanken langsommere, og ordenes vej til papiret mere velovervejede.
Hvad er det, vi mister, når brevet som fysisk medie forsvinder fra vores hverdag? Glemmer vi i vores teknologibegejstring at værne om sprog – og eftertanke?
I fremtiden vil vi med sikkerhed kun kunne dykke ned i få brevvekslinger.
Det vil være en sjældenhed, at finde en brevstak med luftpostbreve på den bagerste hylde, som jeg gjorde på min fars kontor, da vi tømte hans hjem, og han flyttede på plejehjem.
Mange af de mest vellykkede biografier, vi er blevet beriget med bygger på private håndskrevne tekster.
Tænk for eksempel på Louise Zeuthens biografi ”Krukke” om Suzanne Brøgger, der netop hviler på et kolossalt håndskrevet materiale af dagbøger og breve.
Skriv med langsomhed og refleksion
Breve kan det med langsomhed. Ligsom når vi skriver i en notesbog.
Langsomhed og refleksion.
Vi mærker vi lever når vi skriver med langsomhed og refleksion Vi skriver på en anden måde, når vi skriver fra hjertet, ikke sletter og redigerer.
Når vi sætter ord på papir, mærker vi, hvordan vi har det, hvad vi er optaget af, hvad vi vil, kan, skal og ønsker. Vi opdager hvad vi gør, og kan gøre mere af eller anderledes for at leve et godt liv med os selv og andre. Vi udvikler os og bliver klogere på os selv og det vi skriver om.
Alle kan skrive - men kun du kan skrive om hvordan du har det, og hvad du ønsker - skrive DIN historie.
Har du lyst til at skriv løs med pen, omhu og omtanke. Glæde dig selv og dine nærmeste? Måske skrive små historier om dit liv - en gave til eftertiden.
På mine skriveworkshops kommer du også til at skrive breve - breve til dig selv, om dig selv og dit futureYou, breve til dem du holder af, eller har mistet.
Kunne du tænke dig at være i langsomheden og reflekterer, så anbefaler jeg dig at deltage på en af mine skriveworkshop, hvor temaerne taler til dig.
Vil du skrive breve til dine børn, børnebørn eller ufødte oldebørn - breve hvori du kan få sagt noget betydningsfuldt om dig selv og dem du skriver til.
I efteråret planlægger jeg en aften, hvor vi sammen hver for sig online på zoom skriver med langsomhed og refleksion - skriver breve til dig selv, breve til dit “future mee”, breve til andre om hvorfor du sætter pris på dem og jeres relation, breve om dit liv nuværende eller levede liv, f.eks breve til børnebørnene.