Jeg lægger hængemappens indhold, fra den mappe, hvorpå der står breve, op på køkkenbordet.
Breve og kort gemt, fordi de var betydningsfulde og livssærlige. De bevidner vigtige hændelser i mit liv.
Jeg har ikke kigget i den mappe i nok 30 år.
Der er en del breve fra Gunver, en afdød kollegaer, som jeg skrev 200 ords tekst om i bogen: “Skriv mindet i live” en mosaik af 47 stemmer. Bogen skabt på initiativ af Charlotte Heje Hase, ud fra et ønske om at blive bedre til at mindes dem, der ikke er her mere.
Vi har alle mistet mennesker, der har gjort en forskel og stadig former vores liv selvom de ikke er her mere , som min far, hvilket jeg først tydeligt så, efter hans død og efter jeg begyndte at skrive om ham.
Jeg finder kort og breve fra andre kollegaer og sygeplejeelever jeg underviste, dengang jeg forlod sygeplejeskolen i Fensmarksgade og i 1991 flyttede til Kota Kinabalu på Borneo.
Breve hvor i et af dem står:
Vi har flere gange ønsket dig hen hvor pepperet gror, men at du skulle gør det var ikke meningen - det mente vi ikke.
Der er et brev fra Kirsten Stallknægt, den daværende formand for Dansk Sygeplejeråd, som roser den undersøgelse, jeg lavede i 1990 om informationsteknologi i sygeplejerske uddannelsen.
Til sidst i bunken finder jeg kortet med billedet af et julehjerte. Kan godt huske det kort:
Jeg åbner kortet og læser:
Victor den 18,12 kl. 15.15
Som du måske ved fejrer man ikke jul i Kina.
Derfor synes jeg denne gave er meget passende ihukommende eftermiddagens samtale.
Naturligvis er der en vis bagtanke, først og fremmest en ‘kinesisk’ aften for to i dit nye hus (forhåbentlig DIT nye boligforeningshus.
Kærligst Michael
XX
Ps.
Jeg savner dig !
Til næste jul er det 40 år siden jeg modtog dette kort og der er spist meget wokmad gennem årene, særligt i de 17 år Michael og jeg boede i Asien.
At finde livstids kort og breve i en hængemapper bliver i fremtiden en sjældenhed.
Vi skrive og modtager stort set ikke længere breve. Kun Bryllupsinvitationer og andre vigtige begivenheder. Nogle få sender fortsat julekort med sneglepost, men som en skrivefælle skrev:
Blev det nok fremover til julebreve med mail, for det var blevet så frygtelig dyrt at sende julehilsner med post
Trist fordi man i gemte breve finder stykker af sig selv, af andre og det der sker gennem livet på micro niveau, men også på macro niveau , når man læser breve fra sine forældres eller venners liv.
Annie Ernaux siger det på følgende måde:
livet bliver fuldbyrdet, når hun har skrevet om det
Når jeg skriver om mit liv, læser breve jeg har skrevet eller breve andre har skrevet til mig eller andre, som er mig nær, fuldbyrdes mit liv.
Vær med til på en Lørdag formiddag i det blæsende efteråret, at samSKRIVE, samTALE og samSPILLE - skrive breve til dig selv, breve til dit “future mee”, breve til andre om hvorfor du sætter pris på dem og jeres relation, breve om dit liv nuværende eller levede liv, f.eks breve til børnebørnene.