Jeg elsker at skrive og at facilitere skriveprocesser - det første flytter mig selv og det andet både mig selv og andre.
Begge dele gør jeg blandt andet i Klub bare Skriv, som er en klub for os, der ikke kan lade være med at skrive.
At skrive er helende og skaber udvikling.
Når jeg er irriteret over noget eller nogen, skriver jeg mig frem til ny erfaring, ved blandt at skrive, det der kaldes nonstopskrivning.
Når du sætter ord på papir eller taster bogstaver til ord og sætninger på din pc, sker der noget i dig og med dig.
Der er en grund til, at det i uddannelser er obligatorisk med skriftlige opgaver.
Vi bliver klogere på os selv, andre og verden, når vi skriver og det gør det nemmere at være i sine følelser.
Skrivedage
På Facebook har jeg lavet en gruppe til bedsteforældre: Bedsteforældreliv på godt og ondt og har i lang tid overvejet at skrive en bog til Bedsteforældre.
Men nu var jeg kommet i tvivl.
Var ikke sikker på, at jeg længere ville skrive den bog, selvom jeg har skrevet en del på den allerede.
Besluttede mig derfor i stedet, at skrive på et blogindlæg til bedsteforældre, på de 2 sprint af 1 time og 20 min den skrive-dag i "Klub bare Skriv"
Det virkede overskueligt og så kunne jeg undersøge energien på emnet.
Gå med modstanden
Jeg mærkede modstanden, da jeg skulle igang med at skrive.
Skulle jeg følge min lyst og skrive på noget andet, lave en cafe latte eller gå med modstanden og måske opdage noget nyt?
Jeg gik denne gang MED modstanden.
Atter viste det sig, at når jeg forpligter mig, siger højt, hvad jeg vil skrive på, sætter baren i tilpas højde og holder fast, er der større chance for, at jeg lykkes.
Lige så stille skrev jeg mig varm.
I andet spint kom der hul igennem.
At skrive om irritationer
Jeg begyndte at skrive om min irritation, over at få vist et utal af billeder og videoer af kvindelige bekendte og venners børnebørn.
Børn jeg ikke har en relation eller tilknytning til.
Skrev om hvorfor det skaber irritation i mig og måske også i andre.
Fik skrevet, men kunne mærke, der lå mere begravet i irritationen, som jeg ikke kunne få fat i.
Irritationer bunder oftest i noget dybere, som vi kan lære af, hvis vi kigger nøjere på dem. Men det kan tage lang tid, at få øje på det, der ligger under irritationen.
Og så var skrivedagen slut.
Jeg stoppede med at hamre i tastaturet, fejrede sammen med mine skrivefæller på zoom, at vi havde fået skrevet.
Og så tog jeg fat på andre arbejdsopgaver i min virksomhed Tal Med Børn
I grænselandet mellem søvn og vågen
Til morgen på topmødet med mig selv, kom der så flere svar på min irritation fra dagen før.
I grænselandet mellem søvn og vågen, fik jeg svar på det, jeg ikke kunne komme videre på i min skriveproces dagen før.
Jeg har forøvrigt tidligere skrevet om mine topmøder med mig selv så hvis du vil i gang med dem, så læs om hvordan jeg gør.
Elsker, når svar dukker op til mig fra dybet i grænselandet mellem søvn og vågen.Og jeg bliver forløst for nogle af mine irritationer. De kan nemlig sætte sig i kroppen som brok og konflikter.
Jeg kalder det at lave mit #homeworkforlife
Vil du i gang med at lave homework for life, kan du blive inspireret i min gratis FBgruppe:
Har du en drøm om at ville skrive, men har svært ved at komme igang, ikke ved hvad du skal skrive om?
Du kan komme i gang med et skriveforløb - eller på en skrivechallenge som skaber selv- og menneskeindsigt