Eftertænksom 75 års fødselsdag
Telefonen ringer.
Jeg sorterer tekster skrevet gennem 4 år til min autobiografi ‘Luftpostbrevenes hemmeligheder.’ Har endelig fået hul på overbliksbylden, kan se en begyndelse, midte og slutning. Hovedpersonen er min far. Det skete på magisk vis skete det, efter at jeg fik feedback fra mine skrivefæller ‘Lystrejserne fra Frederiksberg’. Alle teksterne er nu sorteret i kapiteloversigt i Novlr.
Det skulle i følge den drøm, jeg satte for et års tids siden, have været i dag, jeg skulle have stået med ‘Luftpostbrevenes hemmeligheder’ i hånden, i Dansk Forfatterforenings lokaler og holdt bog receptions tale, på min 75 års fødselsdag.
Hvis du tænker, jeg må være rystet eller skuffet over ikke at have opfyldt drømmen, tager du fejl. Bogen skal ikke være hastværk. Jeg gør mig umage, øver mig i at skrive bedre, udvikler min skivekunst og nyder processen i alt det det der sker med mig. Det et er helt fint på nuværende tidpunkt ikke at kende udgivelsesdagen. Når bogen er skrevet er livsringen sluttet.
Det er min bror Lars, der som den første ringer. Glædeligt og uventet, når jeg tænker på vores anstrengte relation igennem mange år, til stor sorg for min mor. Hvad min far mente om det, ved jeg ikke.
Efter min fars død for 2 år siden, faldt tingene ligesom på plads mellem min bror og mig. Vi arbejder nu på at lægge gamle konflikter og mønstre på hylden.
Sidste år inviterede han og Solrun, hans hustru, Michael og mig til Norge, hvor de bor. Vi besøgte dem på deres sommersted på Vestlandet, et usædvanlig smukt sted ved Sognefjorden. Vi gjorde alle os umage, og hyggede os der et par dage.
Jeg tror, at vi begge mærkede, hvor meget vi trods alt har til fælles. Vi har delt barndomsoplevelser, og når vi er sammen, skaber det mulighed for, at drøfte dem, vores forældre og relationen til dem.
Vi kan sammen mindes vores forældre, det de har givet os med på vejen, tale om deres særheder og grine over situationer vi oplevede sammen med dem. Det skaber sammenhæng og en røde tråd, der hvor vi er i vores liv.
Efter at have talt med min bror fortsætter jeg med at skrive og flytter rundt på tekster.
Jeg har bevidst fra morgenstunden, besluttet at skrive, fremfor at kigge på de sociale medier, for at se de mange halv automatiserede fødselsdagshilsner, jeg ved, der dukker op der.
I dag er et vigtigt hjørne af mit liv. Jeg vil mærke dagen, helt ind i sjælen. Nyde hver minut. Min fødselsdag i dag er en eftertænksomshedens dag. Jeg forbinder mig med fortiden og fremtiden, lige her i min væren, mens jeg får serveret kaffe og tulipaner af min elskede.
Jeg læser og fortsætter med at sorterer tekster om min far og hans breve til min mor og mig som barn.
Her er godt at være, lige her.
Modsat tidligere runde og halvrunde fødselsdage, som blev fejret, fantastisk og festligt med pomp og pragt, er dagen i dag fyldt ro, dyb indre glæde og stor taknemmelighed for livet og det nære.
Det er så fint, på denne min 75 års fødselsdag, at mærke hvordan jeg har det, når jeg i teksterne, bevæger mig ind i min barndom og møder mine afdøde forældre. Mærke hvor jeg kommer fra, hvor jeg er nu, og hvor jeg gerne vil bevæge mig hen.
Det nære bliver vigtigere og vigtigere for mig. Det påståes at følge med, når man bliver ældre.
Kl. 15.24 sidder jeg fortsat i nattøj med min dyne i sovesofaen på mit kontor.
Jeg har været i totalt skriveflow, efter samtalen med min bror. Jeg har læst et par personlige fødselsdags lykønskningsbeskeder på email og snakket med en veninde og svigermor.
Nu tager jeg tøj på. Kigger på fødseldagsbeskeder og opslag på some.
Skriver mig et FutureMe 76 års fødselsdags brev.
I aften har jeg bestilt bord på en god restaurant. Inden drikker vi drinks på Bird. Holder os unge med de unge.
Jeg vil glæde mig over samtalerne og samværet med med min elskede, vores 2 børn og skønne svigerdatter, mens vi drikker god vin og nyder maden.
Bedre bliver det ikke, og det er faktisk RET godt.
Tak for at læse Farverige Farmors Klummer om livet & at skrive!
Subscribe for free og modtag kommende klummerne i din inbox