Dokumenterer du dit liv ?

Skriver du til dine efterfølgere ?

Tænker du nogen sinde over at dokumentere dit eget liv lige så omhyggeligt til dine efterkommere?

Sådan spurgte

Abelone Glahn

efter jeg havde lagt en story up på Instagram om, at Michael og jeg var igang med at gennemgå min fars gamle videobånd, for at se om der var noget, vi skulle havde overført til en mere nutidig brugbar version end spolebånd

Nogle gange…..

fortsatte Abelone i sin messenger besked:

tænker jeg at jeg bruger alt for megen tid på mine gamle og glemmer at levere dokumenteret liv til mine børn, der jo aldrig rigtig har spurgt til min egen fortid. Men som jeg ved, en dag vil spørge sig selv, hvad der skabte MIG .
Tænker du overhovedet på at dokumentere dit liv - skrive om dit liv til dine efterfølgere ?

Jeg svarer på hendes sms:

Ja, det gør jeg i de bøger, jeg har udgivet, på min hjemmeside, i blogindlæg, på farverige farmors klummer og i den bog jeg er i gang med….. men du har ret, jeg kunne godt skrive “Mettes historie” til dem.
Børn spøger ikke ind til vores fortid, og opdager for sent, at de vil vide noget - er igang med at skrive en bog sammen med 2 andre, om at skrive små historier fra sit liv. Tak for at spørge kære Abelone - God søndag

Jeg dokumenterer og fuldbyrder

Skriv det du har levet !

Men Abelone har sat gang i mine tanker.

For ved nærmere eftertanke, hvad ved mine børn egentligt om mit liv. Nok mere ind de fleste børn ved om deres forældre’s liv, jeg har trods alt skrevet, så meget, i de to bøger, jeg har udgivet og i blog og klummer.

Men hvad er det, de egenlig gerne vil vide og stiller sig selv spørgsmål om, når jeg ikke længere er her ? Og læser de på min blog og klummer? Jeg tvivler. Ved de overhovedet at jeg har en blog?

Måske jeg skal skrive historien om mit liv til mine børnebørn og børn. Men jeg kan knap nok selv huske det…. Jeg har ikke dokumenteret med dagbog gennem årene. Jeg har haft et vildt liv, alene alle mine rejser og de mange steder, hvor jeg har boet, men er det det, der er interessant for dem?

Vi sætter det første bånd i videomaskinen. Den er koblet til det lånte TV, via skarvstik, det hele lånt og medbragt fra Esbjerg.

Efter nogle 2 korte reklamer, dukker min afdøde far op på skærmen.

Han er til åbningen af Flyvemuseum i Helsingør og bliver interviewet på TV. Han fortæller om dengang han fløj med Catalina maskinerne i 1950 som radiotelegrafist og om det er ren nostalgi for ham at være her.

Det er glædeligt og sorgfuldt at høre hans stemme. Uventet at se ham stå der der. Jeg husker og elsker den måde, han brugte solbriller på. Husker dig for din interesse og mod på livet og verden omkring dig. Det store og små. Du er savnet - lever heldigvis så meget videre i mig med din adfærd.

Der er så meget jeg gerne ville spørge dig om i dag, som jeg ikke fik gjort. Der er så meget jeg gerne ville have vidst om min farmor og farfar og min mormor som jeg ved du holdt meget af.

Sådan er det for de fleste børn. Vi ønsker og har brug for at vide hvad vi er skabt af.
Derfor skal du skrive små historier om dit liv til dine børn og børnebørn og ufødte oldebørn

Være med til at skrive små historier fra dit liv på min online workshop