Det går bare ikke - eller gør det ?
det går altid
Regndråber på soveværelsesvinduet.
Jeg er blevet opmærksom på vejret efter at have skrevet om det 10 min hver dag i en uge.
Blev inspireret til det af Pablo Llambio’s bog ‘Skrivning for begyndere.’
Ikke to dråber har samme form. De er alle forskellige størrelse. Nogle sidder helt stille og andre løber, med forskellig hastighed. Afstanden mellem dem er forskellig.
Jeg skal ud i det regnvejr senere. Hvis det ikke holder op.
Godt jeg har et regnslag. Hader at blive våd, særligt i håret.
Elsker at komme ind i min lejlighed efter at være blev våd i regnen.
Drikker varm cacao.
En vandpyt, sir' Dicte med fryd i stemmen, da vi går ned af trappen.
Det er et hul i trappens belægning på størrelse med en halv pizza af de mindste. Den er 3 cm dyb og når det regner lægger der sig vand i den.
Hun hopper på pytten med sine gule gummistøvler og sålerne lyser grønt og rødt.
Se solen lyser på træerne, det er lige som bladene blinker sir' jeg og hun kigger mod de store træer.
Da vi kører ned af Holger Danskes Vej skinner solen stærkt og rammer forruden. Det er svært, at se ud af den, når lyset rammer duggen.
Jeg sniger mig i 10 km’s fart forbi skraldevognen, der holder i den ene side af vejen og bilen, der er parkeret på den modsatte.
Kort efter kan jeg atter se klart ud af vinduet.
Solen er gået ned bag et af husene for enden af vejen.
Hver søndag spørg’ jeg i et opslag i mit SkriveLab - min lukkede facebookgruppe, medlemmerne om hvad de fik skrevet på i løbet af ugen.
Jeg får sjældent svar.
Har spurgt hver søndag i snart et år.
Hold kæft jeg er en vedholdende optimist.
Det går op for mig denne søndag, mens jeg skriver i kommentaren under det orangefarvede billede, hvad jeg selv har skrevet i løbet af ugen, at jeg skriver mere end de fleste.
Aii det vidste jeg faktisk godt.
Det går i midlertid op for mig, at jeg har ikke skrevet på mit essay: ' Luftpostbrevenes hemmeligheder - slægt følger slægters gang’ i alt for lang tid.
Det går bare ikke.
Hvis den bog skal blive til noget.
Novlr afslører hvornår jeg sidst skrev på den. Hvis jeg er for længe væk så mister jeg touch. Bliver usikker på om jeg skriver godt, godt nok. Hvad er godt nok?
Godt nok til at andre gider læse den. Bliver usikker på strukturen, om den nogensinde bliver færdig, om nogen vil læse den.
Når jeg i stedet bruger tid på at skrive opslag - markedsføre, for at få andre til være med på en SkriveChallenge om vejret, er det så en overspringshandling fra bogen.
NEJ - det er det ikke.
For jeg har jo også en vision om, at få så mange så muligt til at opdage, hvad det at skrive kan og gør ved os.
Det er bare lettere at skrive 10 min om vejret og skrive some opslag end at skrive en bog. Jeg ved det har udgivet 2 og 9 e-bøger.
Men nu går den ikke længere. Jeg må tilbage til luftpostbrevene og ikke kun gennemskrive min fars breve fra 50érne, som jeg ER i gang med.
Jeg bevæger mig som katten om den varme grød.
Jeg må i gang med at skabe overblik.
Hvor er jeg i processen med bogen.
Skrive videre.
Holde fokus på bogen i al fald i en ny periode.
Så er det sagt
Sagt højt
Beslutter at jeg i november, hver dag, udover at støtte dem, der deltager på min SkriveChallenge om vejret, vil skrive mindst en time, fem morgener på mit essay, svarende til fem timer på en uge . Tyve timer i november.
Novlr vil afsløre om det lykkes. Følg med om det lykkes
eller meget bedre
Beslut selv at SKRIVE
Deltag i november SkriveChallenge om vejret
Tak for at læse Farverige Farmors Klummer om livet & at skrive!