3 dages Luftpostbrevs - bobbel
Hul i maven
Jeg er i en luftpostbrevs-bobbel de første 3 dage efter jeg har løst det røde flossede silkebånd, der holdt brevstakken sammen og elastikkerne under det knækker.
Jeg læser, inden jeg går i seng den første aften, det brev, der lå øverst i stakken.
Nassauak 17/7-52 .
Min egen elskede
Tusinde tak for dit ualmindelige dejlige brev som jeg fik på sengen i morges. Jeg var lige ved at tude da jeg læste det. Du skriver så dejligt ligefrem uden alt for meget udenomssnak. Jeg går vist og bliver sentimental heroppe……..
Efter at have læst det første brev i stakken dukker følelsen af tomhed op. Jeg havde forestillet mig, at ville opleve en blanding af overraskelse, skuffelse og glæde, men neutral og tomhed havde jeg ikke set komme. Jeg mærker et hul i maven. Er der nok kød i brevene til at skrive mit essay ?
Da jeg tager brevet ud af kuverten, falder der et lille farvebillede ud. Det er et billede af mig som 1 1/2 - 2 årig på Christian Havns Vold, hvor min mor og jeg fodrede en del ænder, mens min far opholdt sig på Grønland.
Den første dag på Fanø går hovedsaglig med at systematisere brevene i bunker efter år. Jeg tæller brevene. Jeg var jeg ikke klar over, at der i nogle af kuverterne er flere breve, troede inden jeg åbnede det røde bånd, at der var ca. 30 skrevet i perioden 1950 og 1952. Der er er faktisk 69 breve fra 1950 til 1957 og ikke kun breve fra min far til min mor og ikke kun luftpostbreve.
Det går hurtigt op for mig at processen med at læse brevene, kommer til at tage lang tid. Havde forestillet mig, at alle brevene ville være læst i løbet af den uge, jeg havde planlagt, at være alene på Fanø.
Det kommer ikke til at ske.
Strækker jeg ubevidst bevidst processen ? Er jeg bange for hvad der vil ske, når jeg har læst alle brevene og skrevet om hvad de vækker i mig. Næppe, der er altid noget jeg kan skrive om. Men tanken dukker alligevel op. Har det fint med, ikke at vide for nuværende, hvad den har rod i.
Jeg bliver klar over, at jeg er nødt til at skrive brevene ind på min Mac, for at mærke min fars ord i mig - for at mærke ham og vores forbundethed helt ind i sjælen. Derfor begynder jeg at skrive min fars håndskrevne ord fra en svunden tid på Grønland, ind i mit skriveprogram Novlr.
Det vælter frem med tanker og minder, som jeg her og nu omsætter foreløbig til stikord og korte sætninger - ved ikke om minderne kan eller skal bruges senere, men hvis jeg ikke skriver dem ned, risikerer jeg at de forsvinder igen.
Efter at have skrevet flere af brevene ind i novlr, opdager jeg, der er rigeligt at skrive om. Men hvor skal passerens spids placeres? Hvad skal fokus være ? Hvilken vinkel skal jeg vælge?
Vil jeg skrive om MIN vej ud af tågen, ligesom Kristian Leth skrev om sin vej ud af tågen ? Har jeg haft en tåge? Jeg kan som ham, ikke huske meget fra min barndom. Men rigtig meget er dukket op, når jeg gennem de seneste 7 år har fortalt og skrevet om luftpostbrevene og nu hvor jeg læser dem, dukker endnu mere ud af tågen.
Eller vil jeg som i Kaplevej 97 skrevet af Lilian Munk Røssing skrive et essay om en tidslomme, min fars liv i 50’erne gennem hans breve. Om hvordan hans tanker, oplevelser, følelser og ting han beskriver i brevene, giver mig sammenhæng og forståelse for hans og min forbundethed og hvordan han har sat sig i mig.
Det nærmeste jeg kan komme det lige nu og her, er at jeg skriver på et erindrings essay, om hvordan gamle breve og skrivning kan åbne op for minder, skabe mening og refleksion over livets cyklus. Hvordan fortidens relationer og familie konflikter former vores identitet og påvirker vores forståelse af livet og livets sidste faser.
Jeg fortsætter med at skrive på “Luftpostbrevenes hemmeligheder “ uagtet at jeg endnu ikke ved, hvordan brevene skal indgå i mit essay, hvis det er eller bliver et essay?
Ønsker du at følge min proces med skrivning af “Luftpostbrevenes hemmeligheder - slægt følger slægt” og deltage i den bog-reception jeg drømmer om at holde i Dansk Forfatter Foreninges lokaler på Christianshavn i marts på min 75 års fødselsdag, kan du tilmelde dig linket ovenover.
Har du lyst til at komme igang med at skrive - skrive små historier fra dit liv, fordi du kan lide at skrive, skrive minder i live, komme ud af tågen eller blot dele sjove historier med dine børn og børnebørn.
så kig her
Modtag e- Bogen: Er du skurk eller helt i dine historier og skrivetips fra SkriveLAB