Elastikkerne knækker, da jeg løser det røde silkebånd

et øjeblik's gåsehud

Jeg løser luftpost-brevstakkens røde flossede silkebånd, og den mørnede tykke beigebrune gummi elastik under båndet springer i flere stykker.

Den elastik - der er faktisk to, en tyk og tynd, har med båndet holdt sammen på brevene i en livstid.

Nu er er brevene klar til at blive læst.

Gong gong…bang bang bang…
Tømreren larmer udenfor på den gavl, der skal skiftes. Jeg er alene indendøre i sommerhuset på Lodne Bjerge 2 a i Sønderho på Fanø. Gavlskiftning- det var ligesom ikke planen, at det skulle foregå netop nu.

Jeg havde i god tid arrangeret, at ville være alene i sommerhuset en uge, for i ro at kunne koncentrere mig om læse brevene. Men som altid banker et eller andet uventet i livet på i mit liv. Det er vel egentlig ikke så dårligt endda, for hvad er alternativet? som min far ville have sagt.

På sæt og vis går det på forunderlig vis alligevel selv med støjen.

Selve øjeblikket, da jeg bryder båndet er stort, som i VIRKELIG stort - jeg optager det på video.

Herefter lægger jeg med stor præsision brevene ud på bordet i den rækkerfølge som de ligger i stakken

Det her øjeblik har jeg talt og skrevet om i 7 år.

Der gået 7 år, fra jeg fandt brevstakken på bagerst hylde i min fars kontor, da vi tømte hans hjem og installerede ham på plejehjem.

Hvorfor tog det 7 år at knække elastikken?

Har du virkelig ikke åbnet dem ?
Hvordan kan du lade være …..
Er du ikke vildt nysgerrig efter hvad der står i dem ?

Alle der har læst, hørt om og kender til brevene, har været uforstående overfor at, jeg har kunne lade være med at læse dem.

Det har været let. Jeg har VILLET vente

Jeg hører normalt til den nysgerrige handlekraftige type af kvinder. Ting kan godt gå lidt tjept i mit selskab. Men intuitivt vidste jeg, at dette projekt, skulle kræve min fulde, langsomme og nærværende tilstedeværelse.

Det er noget betydningsfuldt over at gå igang med at læse breve, skrevet af min afdøde far til min mor i 50’erne fra Grønland til Danmark, på det tidspunkt, hvor jeg var nyfødt.

Hvad kan der ikke dukke op i de breve

Det kræver tid at sortere, læse, registeret og fordøje de kostbare ord på det silketynde papir fra en svunden tid.

Jeg vil være sikker på, at have tid til at tænke over det jeg læser og bearbejde mine følelser, hvis der i brevene dukker noget uventet eller chokerende op.