Den 8 august faciliterede jeg skriveøvelser i Klub Bare Skriv
Det blev, som det ofte gør intenst, helende og smukt - lige netop det, som det skrivefællesskab kan, fordi vi skaber et tillidsfuldt og trygt rum sammen.
Og derfor tør vise vores sårbarhed - og være i vores væren
der er godt at være, skal jeg hilse og sige ;-)
Temaerne var
Begyndelser
Overgange
Ritualer
Afslutninger
Temaer som i den grad interesserer mig, er almen menneskelige og har betydning for os gennem vores liv.
Afslutning af en ferie
Jeg er pt. igang med at afslutte min Alaska tur - det har være en oplevelse af de store, hvor naturen har været i fokus
For mig er afslutning af en ferie hæsligt og skønt.
Skønt fordi jeg holder af oplevelser, eventyr og forandringer.
Lysten til at forandre opstår tit for mig i de overgange, der er mellem en afslutning og en begyndelse.
Men begyndelser og afslutninger frembringer også forandringer, jeg ikke altid er herre over, derfor hæsligt - til jeg får hold på dem.
Jeg har opdaget, at jeg er nødt til at tage i mod de forandringer der kommer.
De forsvinder ikke.
Når jeg tager i mod og rummer dem, bliver jeg klogere på mig selv, og det der sker i mig.
Jeg får hold på det der sker, når jeg skriver om det, der opstår i mig og omgivelserne, jeg ikke er herre over.
Det forløser og heler - skaber ro og ny retning.
Spild ikke dit liv
I hele juli, indimellem skønne gå ture på Fanø og golfspil med venner rundt om i det jyske ryddede jeg op.
At rydde op kan være med til at du ikke spilder dit liv
Oprydning frigør energi, men det er som med støvsugning, i mit hoved, ikke et resultat, og jeg elsker resultater.
At opnå noget, er med til at jeg føler jeg ikke spilder mit liv.
Netop nu, gør jeg mig selv forsigtigt klar til, efter 14 dage i Canada og Alaska, klar til at tage fat på nye og gamle arbejdsopgaver.
Nye resultater.
Jeg holder i september en skrivechallenge - hvor 3 i skrivende stund er tilmeldt.
Hvad mon du skal igang med?
Er du i overgangen mellem afslutning og begyndelse - en ny begyndelse efter ferien
Hvordan har du det?
Stop lige op, hvis du nærmer dig en afslutning - en afslutning af din sommerferie, eller en anden afslutning og reflekter.
Glæder du dig til at komme igang med hverdagslivet - tilbage til dine arbejdsopgaver?
Stop op
Det er vigtigt at stoppe op mellem en afslutning og ny begyndelse, i overgangene, for det er her, vi har mulighed for at mærke os selv mere end ellers - det er her der kan finde ny læring sted - når vi er opmærksomme.
Her du kan træffe nye valg og beslutninger.
Måske du skal med på en skrivechallenge og opdage hvad det kan give dig?
Jeg elsker hverdagene - i virkligheden højere end ferierne, - fordi mine hverdage og arbejdsopgaver er fyldt med det jeg elsker at gøre.
Indeholder lige det jeg har lyst til.
Det er ikke kommet af sig selv. Jeg har truffet mange mange valg og været ved at s;Y&€ grønne grise, når forandringernes vinde blæste.
Jeg har LEVET intenst og fulgt mit hjerte og også lidt mit hoved.
Jeg har skrevet om hvad jeg gør for at transformerer mine følelser, når jeg bevæger mig fra en verdensdel til en anden, som jeg gjorde i 20 år
Det må du høre om en anden gang.
Jeg har ikke spildt mit liv.
Skriveøvelser kan transformere og guide dig i dit liv - så du ikke spilder det - spring ud i det skriv om dit nuværende eller levede liv.