En smuk iransk kvinde med sorte “skovsnegle” øjenbryn, læderbukser og leopardprintede støvler, synger sangen ‘Frihed’.
Lytter med tomhed i kroppen.
Vågnede med tristhed i grænselandet mellem søvn og vågen.
Behøver jeg vide, hvad klokken har slået?
Er det nødvendigt at stå op?
Hvad sker der, hvis jeg bliver liggende?
Jeg kan vælge, hvad jeg vil.
Friheden til at vælge - kan være et tungt kors.
Piller jeg mig for dybt i navlen, som en vis hr. Brinkmann synes for mange gør.
Måske?
Det føles så forbandet utaknemligt, at føle det, jeg føler lige nu, når de på morgenTV samtaler med kvinder, om kvinder, der undertrykkes i Iran og er modige, når de tør tage tørklædet af på vej til apoteket - en handling de kan blive torturet for.
Jeg er fri.
Så fri som man kan blive i et land, hvor hver 5. gamle, ikke i fremtiden vil kunne få hjemmepleje, når de har brug for det.
Kan ikke huske, hvornår jeg havde det genkendlige store sorte hul i maven sidst.
Der er fordele ved ikke, at kunne huske, eller er der?
Det er længe siden, DET kan jeg huske.
Rum det for fanden.
Tag dig sammen.
Sætter mig til tastaturet.
Kigger ud på klitterne.
Lader Tv’ kører videre
Jeg plejer at kunne skrive mig frem til glæde og lysten til at gribe dagen, når jeg griber pennen. Eller til at hullet i det mindste bliver lysegråt og dagen efter igen er lysegrønt af håb.
Det hjælper at skrive om det svære, siger forskerne - os der skriver, vidste det før forskerne fandt ud af det.
Nu er det evidens.
Lader pennen bestemme …
Handler det sorte hul om?
at det ikke er blevet forår
at mit forfald skrider frem
at jeg har for meget uafsluttet i gang
at jeg ikke har modtaget bekræftelse fra skifteretten om min fars boopgørelse.
at jeg ikke ved, hvornår Rasmus kommer og aftaler, hvordan det sidste med klitterne gøres færdigt.
at der er, så mange løse ender i mit liv lige nu -
at jeg ikke husker godt nok længere - hvad godt nok, så end er.
at det med, at huske godt eller skidt, kan få indflydelse på mine arbejdsopgaver og liv
at jeg ikke ved, hvad der skal give mig mening, hvis jeg ikke længere, kan gøre det arbejdsmæssigt, jeg gør nu
at der skal nye krydderboller på bordet - men at jeg ikke har fundet det bageri, der har de mest smagfulde
Måske det er en sammenblanding af det hele, den morgen på Fanø med udsigten til klitterne, rådyr og harer.
Måske det bare var en dårlig dag og lidt rigeligt navlepilleri.
Men ikke desto mindre det hjalp at skrive om det.
Ps.
Har fundet bageren med de bedste krydderboller lige nu.
i al fald indtil jeg synes jeg har brug for andre krydderboller