Nu har jeg meldt min eksistens !
Lyrik debutantaften i Dansk Forfatterforening.
“Tak for i aften… en usædvanlig dejlig aften”
“Selvtak og tak for din glade og smittende …. han ledte efter ordet og jeg griber det
energi …”
“Ja lige netop” siger han- Kenneth Krabat, formand for lyrikergruppen i Dansk Forfatterforening.
Jeg elsker min energi, selvom ham Brinkman synes at kærlighed er meget mere alvorligt og at man ikke kan elske kaffe og energi.
“Fuck Brinkmann”
Jeg elsker min energi og glæde og jeg deler velvilligt ud af den. For energi smitter - og jeg vil gerne smitte af.
Kenneth har to mørkebrune fletninger, der når ned næsten til livet. Med dem bekræfter han en af mine fordomme, om at dem, der skriver lyrik, er lidt “underledes”.
Kenneth indleder Lyrikerdebutant aftenen, med en tale til de 16 debuterende .
Alle har de udgivet deres første digtsamling i 2022
De 16 debutanter sidder med sommerfugle i maven, klar til sammen med deres digte , at flyve op til “scenen” for at læse op.
Jeg er vild med “Lyrikerdebutant talen” Der er flere sætninger og finurlige sammensætninger af ord, den vækker genkendelighed i mig. Jeg får lyst til at stjæle af den, tage til mig og bruge noget af den i “another afsnit”
Spørger Kenneth i pausen om hans tale bliver lagt op et sted ….så man kan læse den
Det gør den ikke.
‘Jeg vil rigtig gerne ha’ …
øhh …
læse den …
bruge noget …
det du sagde fangede mig.. …’
fremstammer jeg ret akavet.
‘Det gør den ikke og jeg er ikke tilfreds med den’, svarer han
Jeg ler… “det er man næsten aldrig”
‘Du må få den … der ligger ligger nogle fotokopierede eksemplarer deroppe….
Man er vel lidt forfængelig’
ja, det er vi, os der skriver, tænker jeg og ler
Selvfølgelig har Kenneth tænkt og planlagt det, så vi kan få talen fra den årlige Lyrikerdebutantfejring med hjem.
Et uddrag af talen:
´At debuterer med en digtsamling er en begyndelse. Det afføder ikke nødvendigvis en fortsættelse af digtningen i sig selv - men de't, der føler følelserne, tænker tankerne, trykker på tasterne , oplæser ordene, ændrer på rækkefølgen, justerer på pauserne, lytter til melodien i hvert digt - og SÅ sender det hele afsted- til den nærmeste, til vennerne, til et forlag, til alle… de’t er den del af vores særkende som art - og den del kan udtrykke sig i 1000vis af andre aktiviter. Ikke kun digte. Den ….”flexibilitet” er en del af en nerve, der gør, at vi kan efterlade os spor, som andre mennesker kan afkode - med samme sikkerhed, som når hunde sniffer andre hunde i røven for at lugte, om de er raske, når katte afsætter spor på ting og mennesker og markerer tilhørsforhold og ejerskab, når elefanter og andre arter trækker i ring sammen om deres små og svage - listen med signaler er endeløs og vi genkender os selv i mange af dem - men formålet med signalerne er klart. vi LEVER og vi MELDER om vores eksistens, med holdninger til vores eksistens, som andre lytter til, og forholder sig til, og indoptager ellers afviser, men uanset accepterer som en del af det at høre til, være en del af en art, være en del af en genkendelse’
‘Hvor er Marianne med sin digtsamling Alligevel’ tænker jeg på et tidspunkt af aftnen.
‘nåeee nej,’ hun har jo allerede udgivet flere digtsamlinger. Mon hun også har stået her og læst op’
Måske det er det lige inden Anne-Marie Kjærside nr. 3 på listen af debutanter skal læse op af hendes
PÅ TRODS AF MIG.
En digtsamling om hvordan traumer sætter dybe spor, nogle gange dybere end vi selv forstår.
Tak, Annemarie min skrivefælle, for at åbne op, bryde tabuer, vise mod og vise mig lidt af din verden.
Tak til de 16 debutanter
I satte spor - jeg lyttede, forholdt mig, indoptog, afviste ingen, glæder mig her på en smuk morgen over at høre til, være en del af en art, som genkender.
Solen skinner - nu går jeg ud i verden,
HAR meldt min eksistens