Jeg går stille rundt i min stue
fylder rummet ud,
uden en trævl på kroppen,
tager rummet ind.
Stilheden er larmende vidunderlig
de fleste sover.
Bedste tid på døgnet,
plads til tanker,
mærker jeg lever.
Tænker tanker om livet
og dagen i dag.
Hvis jeg var født for 100 år siden
var jeg blevet brændt på bålet.
Jeg hører ikke altid til de milde,
selvom jeg er blevet mildere med årene,
tror jeg nok.
Hvad mon sker i dag?
hvad vil jeg ha’ der skal ske.
En plan er lagt,
picnic i Frederiksberg Have
med venner, bål og snak.
Lysfaldet ind i stuen
rammer den lilla Pelican,
viser at solen ER stået op.
mon den bleger stoffet?
vil gerne passe på den.
Åbner altan døren,
her dufter sommer.
Dufter til blomsterne
jeg vandede i går.
Endelig sol.
Det ER midsommer NU.
Det er nu dagene varer det meste af natten
og nogen flyver væk,
mens andre springer ud.
Studenterne løber kåde rundt.
Piger med bare ben i sandaler,
drenge med lange lemmer og
hvide 800 kr’s kondisko.
Det er de lyse nætters tid,
hvor alt kan ske
og sker
når bålet tændes.
I aften synger vi, at vi elsker vort land…. ‘
og det gør jeg.
Jeg elsker mit land,
dog ved midsommer mest,
når solen og bålet varmer min krop.
Når bålet flammer
når kærlighedshormonerne kommer i spil.
Jeg holder min elskeds hånd.
vores 38’dene Sct. Hans aften sammen.
Stc. Hans - dine magiske kræfter mærkes
på denne tid
på denne aften,
vores tidlige tiders i Norden, vigtigste fest.
Mon heksen på sit lange kosteskaft
flyver derhen, hvor hun skal?
der hvor jeg skal sove en nat i Juli,
på vej til Tourtour.
Tror hun finder Bloksbjerg i Hartzen.
Billedet øverst på siden er et af mine 24 Årets gang dialog og aktivitets kort