Mødet med en af mine indre drager

Præstationsangsten

caption...

Jeg har lige nu og her fået en ide

så tænker jeg dropper den oprindelige ide jeg havde til onsdagsudfordringen.

siger Charlotte Heje Hase tirsdag aften,

da hun på zoom præsenterer onsdags udfordringen i Klub Bare Skriv

Jeg tænker det i morgen kunne handle om en drøm, vi har haft eller bare om drømme

fortsætter hun, fuld af Charlotte entusiame og med et stort varmt smil

Hvad synes I om det? 

Alletiders, super ide,

det lyder spændende,

den er jeg med på “

det vælter ind med chat beskeder fra mine virtuelle skrivefæller, som åbenbart synes ideen med en drøm er super god.

Jeg mærker hvordan irritationen eller hvad det nu er jeg føler, sniger sig ind over mig eller det er vel rettere i mig,

Jeg kan aldrig huske, om det er tanker eller følelser, der kommer først.

Det er egentlig også ligegyldigt i denne sammenhæng. Åhh jo - det er tanken der kommer før følelsen, husker jeg nu.

Jeg har IKKE nogen drøm …
hvornår har jeg sidst drømt? 

Skide irriterende, hvorfor skulle Charlotte også lige få de’t hun synes er en god ide og ændre tema.

I virkligheden er det bedøvende ligegyldigt, at hun ændre, for jeg kendte ikke det tema, hun egenligt havde planlægt.

Men det irriterer mig åbenbart alligevel.

Det er lige nu det går op for mig at jeg genkender følelsen, og den adfærd, jeg viste som 6-7 årig, når jeg skulle gøre noget jeg ikke havde lyst til - måske var jeg kun 5 år.
Den adfærd mine forældre, som en slags begreb kaldte sure Mette.

Hvor kunne de? 

Ja, sådan kan forældre så meget og som børn må vi finde os i det.

Sure Mette og Søde Mette - Hmmm

Onsdagsudfordringen er blevet et ritual, jeg elsker og hader.

Hader fordi jeg føler jeg SKAL deltage, nu jeg jo har tilmeldt mig Klub bare Skriv  

man SKAL jo passe det man melder sig til

hører jeg mine forældres stemme sige - de stemmer, som er blevet til min indre autopilot.

Onsdag morgen i sengen

Panikken bereder sig, onsdag morgen, da jeg skal igang med onsdagsudforingen

Hvad skal jeg skrive om, jeg har jo ikke en drøm jeg kan skrive om.?

Og lige der i grænselandet mellem søvn og vågen, dukker en drøm op, jeg havde for en del år siden.

“Jeg bliver bevæget.
Jeg ligger i min mors livmoder. Vandet skvulper omkring mig. 
Jeg vågner med et sæt - dengang.
Jeg er mere en lysvågen.

Mere husker jeg ikke. 

Nu er jeg så klar til at skrive onsdagsudfordring.

Elsker at være i det fællesskab af skrivefæller, det gør mig klogere på mig selv.

Jeg ved, at jeg kan overvinde min nyopdagede præstationsangst.
Jeg giver mig hen til nuet i væren og så dukker det op, der skal dukke op.

Eller i hvert fald kende den, accepterer at jeg har den, og sige:

hej - nå er du lige der igen

siger jeg

når den dukker op.

Kender nu dragen, som vi kalder det i klubben og den autopilot, der træder i kraft, når jeg skal følge en bestemt ramme.

Leve op til andres forventninger - som idag er mine egne forventninger og som jeg ved jeg kan forandre.

Jeg elsker ideer - mest mine egne.

Elsker når jeg selv kan bestemme og det kan jeg jo - jeg kan bestemme om jeg vil skrive den onsdagsudfordring eller lade være

Så det gør jeg nu - skriver den - helt af egen fri vilje

Ps:

Hos Skolen Online siger de at Dragen er den, der har en evig videnslyst og nysgerrighed :)
Dragen - er deres maskot, er ældre end tiden, vogter af viden, men stadig på 'jagt' efter spørgsmål og svar :)

Hilsen

Farverige Farmor - Forfatter & Skrivefacilitator

Måske har du brug for at finde dine drager og blive klogere på dem - det virker at skrive om dem