Lysten forsvinder ikke med alderen
ord skaber VI følelse - jeg lever, når jeg skriver
Jeg vågner med abstinenser.
klokken er 7.01
Står op.
Bevæger mig ud på altanen med min dyne under armen og mobil i hånden. Lægger det, og henter min Mac.
Sætter mig i Ikea Loungesættet, for at skrive under den varme dyne, mens blæsten griber i mit hår. Jeg nipper frydefuldt til min cafe latte.
Jeg oplader en story på Instagram for at forbinde mig med VI’et. Altanen er mit bedste sted om morgen, til at forbinde mig med verden og den nye dag, der begynder.
Da jeg lægger min story op på Instagram, dukker billedet af de små flødebollehapser og mørkerøde jordbær op, sammen med billederne af de legatmodtagende forfattere fra arrangementet i Dansk Forfatter Forening i går.
Til arrangementet talte jeg med Rikke Barfod, forfatter på 84 år, bosat i Helsingør. Vi talte om hendes forfatterskab og lyst til at skrive. Lysten er der stadig. Men hun er som jeg, såååå træt af markedføre og
det kniber lidt med energien til at tage ind til København.
siger hun, mens hendes øjne lyser, når vi taler om hendes udgivelser.
Er det ok at jeg skriver om dig på farverige farmors klummer?
Det må jeg gerne.
Og jeg foreslå desuden, at jeg på et tidspunkt, vil skrive om Rikke og hendes forfatterskab i ‘Bag Bogstaverne - en hyldes til dem der ånder for ord’
Læs maj måned Bag Bogstaverne
Så åbner jeg min mailboks. I en af mine mails fortæller Novlr mig, at det er en uge siden, jeg sidst skrev på mit projekt - biografien: ‘Luftpostbrevenes hemmeligheder.’
Du kan læse om det projekt her
Kun en uge og allerede abstinenser.
For os der ikke kan lade være med at skrive, bliver lysten til at skrive ved, uanset alder. Vi er forbundet via ord til det store VI.
Jeg går fra LegatReceptionen endnu rigere end før, fyldt op af ORD og VI
Stort tillykke til legatmodtagerne
