Har lagt mig ved poolen på hotel Radisson Blue i Bangkok med udsigt til skyskrabers. Jeg er på workaway from home.
De fleste dage nyder jeg det “herfra og til månen”, men nogen gange er det også forstyrrende for min sjæl og mine planlagte arbejdsopgaver, at skifte land hver 3-4 dag. Det skaber rod og uro i mit sind. Det har jeg heldigvis lært at rumme, efter mine mange rejser
Hovedet bliver tungt af at skulle omstille sig så ofte. Så tager jeg den med ro, til jeg er klar til at arbejde igen. Der går som regel ikke længe.
Ved poolen læser jeg e-bøger og hører podcasts, der er relevante for min virksomhed.
Det kan man da godt kalde arbejde ik?
Det er i al fald opgaver i relation til at blive klogere på noget af det jeg tilbyder mine kunder.
Så det ER arbejde - selv om det ikke umiddelbart kan se sådan ud.
Heldig tænker du måske. At kunne rejse ud i verden, ligge ved poolen og kalde det arbejde at læse e-bøger og hører Podcast - og ja det er heldigt, at mit arbejde er min passion. I virkeligheden behøvede jeg ikke at arbejde med mine 70++, men at arbejde giver mening for mig - er en livsopgave, jeg har lyst til at løse, så længe jeg kan.
Heldig med vilje kan man sige - fordi jeg de seneste 15 år har vidst, hvad jeg ville arbejde med. Jeg har haft mulighed for at vælge det, jeg interesserer mig for, ved noget om og efter sigende er god til.
Jeg har lige færdiglæst bogen ‘Birgithe med TH’ af Katrine Marie Guldager. Synes godt om bogen og søger derfor i e-reolen efter andre bøger af samme forfatter.
Jeg støder på podcasten: Bøger 1. Livsopgaver - En samtale mellem Katrine Marie Guldager og Svend Brinkman om deres klummer og bog ‘Livsopgaver.’
De påstår, at vi mennesker har seks livsopgaver, som vi skal løse gennem livet. En påstand de mener vil kunne provokerer nogle.
Jeg bliver ikke provokeret - jeg bliver opløftet .
Min første tanke er nemlig, at det, de taler om til forveksling ligner min hjemmesides temaer/blogindlægs kategorier.
Tag dit liv alvorligt - lav dit #Homeworkforlife.
I al beskedenhed, det ligner mig ikke at være beskeden, har lært i Klub Bare Skriv at fejre mine sejre, så synes jeg umiddelbart, at jeg i dagligdagen løser mine livsopgaver.
De to forfattere har, hvad jeg ikke har, formået, det må jeg indrømme, at konkretisere mit #homeworkforlife ned til seks livsopgaver, som de mener vi mennesker ikke kan undgå, at tage stilling til i livet.
Tænker de seks livsopgaver kan være en udmærket ramme eller struktur til at kigge på om man lever det liv, som man ønsker.
Kigge på om man har brug for at ændre på noget for at kunne løse sine livsopgaver bedre - så livet bliver en lærende og spændende rejse, hvor du både ser nye landskaber og få nye øjne.
Hvad er nu det med livsopgaver for noget?
Skal jeg nu til at lave lektier - løse opgaver igennem livet - jeg hadede at gå i skole. Jeg var dårlig til både at stave og regne.
Så det gider jeg ikke.
Det er naturligvis op til dig.
Men et er sikkert, når du løser de 6 livsopgaver gennem livet, og der er ingen facit som i skolen, tør jeg med hånden på hjertet, godt love dig, at din rejse gennem livet bliver sjovere og på nogen områder nemmere.
De 6 livsopgaver er
Kærlighed
Arbejde
Familieliv
Selvudvikling
Samtid
Døden
Hvordan vi løser livsopgaverne gennem livet er individuelt.
Min måde at løse de 6 livsopgaver, kommer du til at læse meget mere om i løbet af de næste måneder, her på Farverige farmors klummer.
For jeg er vildt optaget af hvordan jeg har løst dem gemmen mit eget liv.
Ligesom du, hvis du har lyst, kan komme til at skrive og samtale med andre om din og deres måde at løse de 6 livsopgaver på mit Skrivekursus: SkrivNU - Løs dine 6 livsopgaver.
Et smugkig på livsopgave 6. Døden
Lad mig give dig et smugkig på hvorfor jeg har “løst” livsopgave 6. Døden, og hvordan jeg forsat påtænker at løse den.
Døden, som forøvrigt nu, er meget tættere på, end da jeg første gang blev introduceret til den, for mere en 50 år siden.
Det var, som 21 årig på Frederikssunds Sygehus, at jeg som sygeplejeelev “mødte” døden første gang.
På sygehuset overhørte jeg en samtale mellem en cancerramt ung mand og dennes kone. De talte sammen om hvordan, konen skulle opdrage deres børn, når manden ikke var der mere.
Denne samtale gjorde et stærkt indtryk på mig. Ligesom da jeg et års tid senere for første gang skulle gøre en dødende gammel mand i stand, før hans pårørende skulle se ham.
Det krævede sin unge kvinde.
Min interesse for døden vaktes.
Hvordan taler man med respekt med døende og deres pårørende og viser dem medfølelse. Hvor meget og hvor lidt siger man og hvad siger man.
Jeg læste bøger om døden, om hvordan man samtaler med dødende, deres pårørende og hvordan voksne samtaler om døden med børn, så det bliver mindre tabu belagt.
Kommunikation har altid interesseret mig - Udviklingsstøttende samtaler og samspil -Livsopgave 4. og 5 ;-)
Det med livsopgaver kommer du til at høre mere om.
Det er gennem årene blevet til mange blogindlæg, klummer, dialogkort om døden. Og jeg har også skrevet en om egne erfaringer med døden tæt på.
Senest i forbindelse med min fars død
Mine erfaringer med døden og de andre 5 livsopgaver kommer du til at høre mere om på mit skriveforløb: SkrivNu - skriv om dine 6 Livsopgaver