Bærtiden slutter, efterår jeg tar imod dit,
visne brombærkrat
Ideen til dette haiku digt, opstod, da jeg passerede hindbærkrattet på golfbanen forleden dag.
Det krat jeg går fordi, før jeg skal slå ud på første hul i Smørum golfklub.
Siden slutningen af juli, er jeg hver gang jeg var på vej ud for at spille, stoppet op og smagt på sommeren - ladet de solmodne saftige auberginefarvede brombær fylde min mund med glæde, før jeg svingede mit 5 jern på første hul, og ramte den lille hvide bold mere eller mindre perfekt.
I går var det slut.
Ingen modne fyldige bær lyste op i sensommersolen.
Ingen saft, spændstighed og sommer tilbage.
Det visne krat og duften af det fugtige græs minder mig om livets gang.
Mærker et stænk af tristhed.
Gør mig klar til at modtage det efterår, jeg lige skal vende mig til er på vej.
Jeg mærker smerten - endnu en sommer er slut.
Det skikker i hjertet.
Haikudigtets brombærkrat gør mig klar til at modtage de brune nedfaldne blade, blæst og regn, der kommer til at rasle og rase.
Kom an efterår -
Nu er jeg klar til at bruge af dig.
Har du lyst til at skrive?
Lyst til at skrive haiku eller prosadigte, skrive for at blive klogere på dig selv og livet, eller måske skrive noget andet end du allerede gør nu?
Lyst til at skrive sammen med andre online på mine SkriveWorkshops og Skrivechallenges eller på Write & Walk i Frederiksberg Have
Hvad siger Chat GPT om haikudigte
Et haikudigt er en form for japansk poesi, der traditionelt består af tre linjer med et bestemt antal stavelser i hver linje. De tre linjer følger normalt et mønster på 5-7-5 stavelser, hvilket betyder, at den første linje har 5 stavelser, den anden har 7, og den tredje har 5.
Haikudigte forsøger ofte at fange en enkelt scene, følelse eller oplevelse i verden omkring os. Haikudigte fokuserer på natur, årstider, øjeblikke af refleksion og følelser.
Selvom traditionelle haikudigte følger 5-7-5-stavelsesmønsteret, har moderne haiku digtere leget med denne struktur og er blevet mere fleksible med antallet af stavelser, så længe de opretholder essensen af at fange en øjeblikkelig oplevelse. Haikudigte er kortfattede, og den korte længde fremmer nøjagtighed og præcision i udtrykket.
Her er et eksempel på et traditionelt haikudigt:
Forårsmorgen lyser, fuglesang fylder skoven, liv i hvert et træ.
Dette digt består af tre linjer med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser. Det beskriver en forårsmorgen i skoven med fuglesang og liv.
Haikudigte er kendt for deres enkelhed og evne til at fange dybe følelser og observationer i en kort, koncis form.