Næsten i søvne fjerner hun apple-uret og Iphonen fra deres opladere, som i nattens løb har gjort dem begge klar til at blive brugt, når dagen oprinder.
Det gør den nu.
Forsigtigt - for ikke at ramme den ømme klemmelus på nr. to tå fra venstre, på højre fod, sætter hun fødderne i de grå filt sutsko, hun fik i julegave af svigerinden, som altid er mega generøs med sine gaver. Hun tager fat i dynen med det blå og hvidstribede sengetøj og lægger den over sin underarm. Lister ud af soveværelset.
Sofakrogen på kontoret må redde hende i dag.
Det er for uudholdeligt, at ligge i sengen ved siden af hendes sovende mand og tænke tanker i grænselandet mellem søvn og vågen.
En morgen som denne, kræver bevægelse, at hun flytter sig.
Hun går ind på kontoret. Lægger dynen i sofaen. Headset, mobil og ur lægger hun på det vissengrønne stål ikea bord lige ved siden af sofaen.
Længslen efter den tilbagevendende morgenlatte trænger sig på. Det eneste, der denne morgen, kan opmuntre hende et kort øjeblik.
Hun lister sig tilbage til køkkenet. Trykker på diverse knapper, på den i væggen indbyggede kaffemaskine. Venter foran maskinen og mærker duften af kaffe brede sig. Falder i staver over de to stråler af lysebrun væske, der løber langsomt ned i det grønne glas, hun har sat på den lille hylde under stårørene, hvor kaffen løber ud.
“Værsko” står der i displayet, da strålerne med kaffe stopper.
Kaffen gør godt, men hullet i maven forsvinder ikke.
Hun bevæger sig stille tilbage til kontoret, som er efterårskøligt. Hun ikke har tændt for varmen endnu. Tar’ laptoppen fra skrivebordet, breder det lysegrønne fliestæppe ud i sofaen og sætter sig på langs af den. Det følelse godt at putte sig- putte sig ind dynen. Væk fra virkeligheden, ind i ordenes verden.
Det gør en morgen som denne mindre uudholdelig.
På sin laptop åbner hun “Substack - et værktøj, der letter online publicering for, hvem som helst, der har noget på hjertet. Det synes hun selv hun har. Mon andre også synes det?
Klummen Når tankerne rumsterer klokken 4.17 er på ca. 3 måneder blevet læst af 184. Så hun tænker, at andre også har rumstrende tanker, og er nysgerrig på hendes.
Så NOGEN læser dem da.
“Likekulturen”
Men der er ingen hjerter eller kommentarer til Klummen .
Åhh, måske en enkel har liket.
Hun mærker, at også hun er blevet en del af “likekulturen” .
Det nager.
Hvor mange skal læse hendes klummer, før hun er tilfreds ?
Substack er, når Substack selv skal sige det, en game-changer i verden af online publicering for journalister og forfattere på ethvert færdighedsniveau, der ønsker at få deres budskab igennem.
Om det lige bliver en game-changer for mig, tænker hun, må tiden vise. Uanset resultatet - er det er en fantastisk måde at få skrevet tanker ned og levere dem direkte til dem, man vil dele dem med.
Hun håber de flytter noget for andre end for sig selv.
For ORD kan skabe SPOR og det vil hun jo gerne.
I tankerne dukker et citat op:
Sprog er ikke sandhed .
Det er vores måde at eksisterer på i verden
POUL AUSTER
opfindelsen af ensomhed
hun læste det i “Skammen” bogen af Nobelpristager i litteratur Annie Ernaeux.
Hun går igang med at skrive i “Dash” - kladderummet for alt det hun skriver af tanker og ufærdige indlæg. Der ligge 59 kladder, så hun HAR noget på hjertet. Men deler ikke det hele.
Hun finder kladden “Morgensider” frem. Der er i den kladde-fil hun fortløbende skriver morgentanker ned, ikke dagligt, men når noget presser sig på.
Hun skriver:
8.10.
Inderlårernes hud hænger i laser
dasker når jeg går.
Dybe fuger i begge sider af hagen
gør mig træt at se på.
Rynker over overlæben
syrlig at se på.
Smerter i begge ankler og
højre langemands gigt
forhindre mig i noget jeg kunne før.
Jeg har ikke lyst til at være gammel
og dog - hvad er alternativet.
Er det kun mig ?
mig, der har det svært med at blive gammel.
Ikke at kunne finde ud af at nyde
det som er.
At være tilfreds med det, DET
jeg er?
jeg har
og kan ?
Føler mig utaknemlig
og skamfuld.
Har så meget.
Kan så meget
Men intet at det giver glæde
som tidligere
i dag
andre dage
flere dage end før
Er det alderdommen
eller bare mig?
Tanker farer rundt i min hjerne
hvor længe bliver det ved?
hvornår stopper det?
Det er som om det aldrig ophører
Men det gør det!
det ved jeg og Blixen.
Hvor længe har det stået på
uendeligt?
nej og ja
hvad triggede det?
grænselandet mellem søvn og vågen
stop det nu - for fanden.
En ny dag ER begyndt
Læs mere om forfald og at skrive om det
SKRIV NU
Har du lyst til at skrive? eller skrive mere end du gør nu ?
At åbne op for dine tanker eller historier, skrive nonstopskrivning, skrive mindet i live eller røverhistorier til dine børnebørn.
Vi tager fat der hvor alle kan være med.
Åbent for alle - Go’ nok til de bedste
Det kræver kun lysten som forudsætning.