‘God skrivelyst’
siger Marianne, efter hun har præsenteret os for skriveøvelsen:
‘Skriv en hyldest til en, som har hjertet på rette sted.
Det må godt være til dig selv’ fortsætter hun
Hvem skal jeg skrive en hyldest til?
Mig selv - nej tak!
Flere veninder dukker op i mine tanker.
Har de hjertet på rette sted?
Jo, deres hjerter sidder, hvor de skal i kroppen, men det er ikke lige det der menes, ved både du og jeg med rødder i den danske muld.
Skriv i 5 min.
En hyldest……
Som ofte gør jeg noget andre end der bliver lagt op til. Det er heldigvis helt ok i Klub Bare skriv.
Det er et genkendeligt mønster for mig. Jeg kan lide at bestemme, hvad jeg vil og skal, selv at bestemme, hvilke veje jeg vil gå.
Elsker at reflekter og undersøge for at at lære nyt. Det har bragt mig godt og ondt gennnem mine 73 år.
Hvad vil det egentlig sige at have hjertet på rette sted?
Betyder det, at du er omsorgsfuldt og giver af dig selv og altid gør noget for andre.
At åbne sit hjerte og vise sårbarhed er i mine øjne at have hjertet på et rette sted. Når du tør åbne dit inderste i samvær med andre, viser din sårbarhed og tør være med og i andres sårbarhed, er det at have hjertet på rette sted.
Den tirsdag i klub bare skriv ‘blotter’ jeg mig, åbner mit hjerte.
Mens tårerne presser sig på, læser jeg det op, jeg har skrevet, som ingenting er og som alligevel lige i det nu, er så uendelig betydningsfuldt for mig.
Dem der lytter, bliver berørt, nikker eller reagerer med hjerter.
De har også hjertet på rette sted, når de mærker, at jeg har brug for hjerter, når jeg læser op af min tekst.
Jeg tænker jeg har haft hjertet på rette sted den morgen, da jeg faciliterende ‘Skriv Alene Sammen’ og efter vi var færdige, fik følgende kommentarer af Steffie og Nicoline:
“Tak for at skabe et rum, hvor sårbarheden kan få lov at blomstre, hvor den kan få lov at være og bliver imødekommet. Det er ikke mange steder, hvor den bliver taget så fint i mod.
“Tak for et smukt og sårbart rum med plads til alle sider af os”
Tak Steffie og Nicoline
Bliver rørt af jeres ord- for det er jo det jeg gerne vil, åbne vores hjerter- turde være dem vi er.
Vores skrivning kan være med til at opdage om vi har hjertet på rette sted. Særlig mærker vi, når vi er modige og sårbare og læser op for hinanden, at vi har hjertet på rette sted.
Da jeg googler, for at finde et billede til denne klumme, dukker billede af denne bog op.
Tænk hvad der kan komme ud af at lave en skriveøvelse, være nysgerrig og google billeder om at *have hjertet på rette sted*.
Tak Marianne for den skriveøvelse.
Fokus i min virksomhed er samtaler fra fødsel til død - så den bog er et must for mig at læse på et tidspunkt.
Jeg er sikker på der dukker mere op her på Farverige farmors klummer om hjertet mod, sårbarhed og det at skrive.
Håber vi ses igen
Kom igang …. mærk såbarheden og det nære… SkrivNu
Tak for roserne og dine spændende refleksioner!
Det grønne hjerte har jo været mit logo siden 2009, jeg skriver og fortæller fra hjertet, så det var nærliggende at lave den øvelse og i Klub bare skriv.