En Soldaterbog, et avisudklip i en gennemsigtig plastiklomme af min ca. 10 årige far i matros tøj fra Sct. Annæ Sangskole sammen med andre syngende børn og 3 skydemærker, en medalje fra Galathea ekspeditionen er det første der dukker op , da jeg går igang med at gennemgå træsskrinets indhold.
Øverst i skrinet er et låg beklædt med grøn filt, som kan løftes af med 2 små sirligt sandpapir slebne træ- dippedutter.
Det er første gang jeg kigger nærmere ned i skrinets indhold.
Inden jeg åbner skrinet fjerner jeg den lille sorte lædermappe med guldlås, som ligger ovenpå skrinet. Det er den, de papier min far, før sin død indprentede mig, var vigtige at læse i forbindelse med hans død og bisættelse.
Jeg åbner ikke den sorte mappe denne gang. Jeg har læst og brugt det, der stod på papirerne, da min far døde. Jeg har besluttet og fortalt mine børn at, det der er i den sorte mappe nu, vil være mine ønsker i forbindelse med min død og bisættelse.
hvor er det skrin fra, ved du det Andereas ?
jeg spørg min søn, som er i gang med at sætte TV op på mit kontor
Det har jeg lavet i sløjd på Herlufholm kostskole,
Det er flot, siger jeg ‘så fint du gav det til morfar ‘
Der var supergode sløjdlokaler, så vi kunne lave flotte ting.
Jeg søger dybere ned i skrinet.
Der er en del billeder, som min far har fået af mig og af mine børn.
Jeg bliver ramt at synet af min søn uden hår, fra da han var i kemoterapi for testikelkræft. Det billede har jeg ikke set i årevis.
6 gamle pas, nogle fødselsdagshilsner, et kort sendt af Gunver, min afdøde kollega til min mor, efter at hun mødte min mor til min 40 års fødselsdag, kort før jeg flyttede med Michael til Borneo i 1991
Gunver kan du læse om i bogen 'Skriv minder i live’
Finder et lille billede af min farfar, skaldet, med hornbriller og et gulnet billede af mit barndoms hjem.
Kan kende det sidste på grund af det 30 cm. store gibs “negerhoved” på reolen. En kopi af et, der stod på Dyrhavsbakken i spøgelsehuset. Min farfar har på mystiskvis fået det i forbindelse med nogle af hans eskapader.
Jeg husker min farfar, som en fantastisk rar og glad mand, der gavmildt gav mig mønter til at spille på rouletten til den årlige havnefest i Kulhus. En levemand. Hvilket til tider betød, at min farmor ikke havde penge til at købe sko til min far og hans 2 søskende.
Finder den lille foldede flossede seddel, hvorpå min far sirligt først med blyant, senere med grøn blæk har listet samtlige af mine forældres rejser op efter årstal.
Øverst står :
1976 ØSTEN Thail. - Hong Kong - Nepal - Indien
Det er svært at læse alle listens årstal og steder. Sedlen har været foldet sammen i min fars pung, været udsat for lidt af hvert, og er blevet taget ud af pungen mange gange, mens han boede på Ingeborggården.
Længere nede i skrinet finder jeg en skrivemaskineskrevet kopi af rejselisten.
Renskrevet med min fars ordenlighed for systemer. Måske på et tidspunkt for at være sikker på, at han selv kunne læse listen
Nu kan også jeg se hvad der står:
1978 Grækkenland Korfu, Paleokastritsa
1980 Kenya Safari + Mombassa
1982 GAMBIA
1984 SRI LANKA Rundtur + Hikaduwa
1985…..
Listens sidste årstal er et håndskrevet 03 BULGARIEN
Lidt ude i siden, under denne linje, står der skrevet Sydafrika, med min fars sirlige skift i grønt blæk - men uden årstal.
Det er svært for mig, at smide et levet livs gemmer væk.
Er jeg bange for, at jeg skal bruge noget af det, til den roman jeg skriver på ?
Er det af følelsesmæssige årsager jeg ikke kan smide ud?
Inden jeg smider sedler, billeder og papirer på gulvet, som jeg med blød og kærlig hånd senere smider i skraldespanden, tar’ jeg billeder af det hele med mobilen.
Det føles godt at gemme særligt rejselisten i skyen hos min far ;-)
Listen der stopper 2004 - året min mor dør
Lyst til at modtage farverige farmors klummer i din inbox?