Sidder i dobbeltkøjesengens nederste køje på børnebørnenes værelse i min søn og svigerdatters sommerhus i Domaine Sct. Perierre i Frankrig.
Fingerne er stive og jeg må med mellemrum lade dem varme hinanden, inden jeg taster videre på de sorte tangenter med hvide bogstaver, så de sorte bogstaver på skærmen bliver til ord og ord til sætninger.
Jeg øver jeg mig igen, igen på at skrive fængende scener.
Udenpå nattøjet har jeg taget min sennepsfarvede sweater. Jeg har sokker på. Ovenpå dynen har jeg lagt det det 70 % mohair og 30 % pure wooltæppe i alle regnbuens farver, som børnene købte, da de boede i Belfast.
Min elskede har lige serveret cafelatte nr. 2
Så er MIN scene ligesom sat.
Jeg er r/& forkælet.
I går afsluttede jeg min marts Mindset Skrivechallenge hvor 11 var tilmeldt
Mens jeg nyder duft og smag af min varme latte grubler jeg over, hvorfor 6 ud af 11 tilmeldte på min SkriveChallenge, ikke levede op til den intension, de formentlig havde, om at bruge 4 - 6 timer af marts måneds 744 timer på at skrive - skrive sig dygtigere og skrive sig klogere på deres mindset.
Egentlig kender jeg godt grundene.
Har beskæftig mig med dette tema og skrevet om det, siden ruder kongens tid og senest i bogen ‘Vær, hvor du er, flyt dig, når du skal’
Det handler om motivation, viljestyrke og at tage ansvar.
Jeg ved at et er intension - noget andet at udføre den. Et er at ville - noget andet er at kunne - at have den viden, der skal til, for at kunne leve op til sin intension.
Om du lykkes med din intension, handler blandt andet om, hvor vigtig intensionen er for dig, og om intensionen er realistisk.
Hvorfor er jeg egentlig så optaget af om der er 3 eller 11 der deltager aktivt, tænker du måske.Det gjorde jeg. Jeg har jo fået mine penge for kurset fra de 6, der ikke dukkede op på de 4 zoommøder.
Fordi det for mig, ikke handler om pengene.
Men om, at dem der har tilmeldt sig, oplever glæde ved at skrive, lærer nyt om sig selv, når de skriver og udlever nogle af deres ønsker og drømme. Det gør de ikke, når de ikke deltager.
Og faktisk kommer det også til at påvirke dem der deltager, som har forventninger til, at der er et vist antal deltagere på kurset.
Måske de omtalte 6 tilmeldte, der ikke deltog aktivt, desværre ikke havde gjort sig deres intension og motivation klar.
Hvad ville de og hvad kunne de?
Det har konsekvenser når vi ikke udfører vores intensioner.
Jeg ved hvad det gør ved os mennesker, når vi gentagne gange ikke lever over op til vores intensioner.
Det kan du læse om i min næste klumme
Jeg er sikker på, at de alle, havde et ønske eller måske rettere et håb og en drøm, da de tilmeldte sig.
En drøm om:
At blive klogere på sig selv og deres mindset
At få skrevet
At få skrevet mere end de plejer
At blive bedre til at skrive
Men drømme bliver kun til virkelighed, når vi udlever dem.
Jeg har gennem livet opdaget, hvor vigtigt det er, at drømme stort. Men også, hvor vigtigt det er at vi omformulerer vores drømme til realistiske intensioner, og tager små skridt, så vi kan udleve dem.
For det er i de øjeblikke, lige der, når de’t sker, at vi føler os lykkelige.
Jeg ved heldigvis, at det lykkes for dem, som deltog, at leve op til deres og mine intensioner med med min skrivechallenge, det har de udtrykt og skrevet - for ellers kunne det jo være at mine intensioner for forløbet, var sat for højt og mine evner, der ikke rakte.
Mine mange års erfaringer har lært mig at omsætte drømme til realistiske intensioner og tage små skridt.
Det gør mig glad og energisk.
Lige nu har jeg f.eks en intension om at skrive fængende scener i den roman jeg skriver på - min 3. bogudgivelse.
Derfor deltog jeg på et fysisk kursus i klub Bare Skriv om lige netop at skrive fængende scener og træner min skrivmuskel dagligt.
Det er et betydningsfult bogprojekt for mig - det kommer du til at høre om hvorfor på et senere tidspunt.
Lige nu kan du læse om hvad romanen handler om i en tidligere klumme.
Så nu til min drøm og intension
Min drøm:
At holde bogreception i Dansk Forfatter Forenings smukke lokaler på Christianshavn på min 75 års fødselsdag og at stå med en velskrevet roman med fængende scener i hånden.
Min intension:
1. At sende 1000 ord, hvori indgår fængende scener til Charlotte Heje Hase.
Efter påske glæder jeg mig til at modtage min bonus fra kurset - feedback på hvad jeg kan gøre mere af eller ændre, så de scener i den roman, jeg skriver på fænger.
2. At åbne brevene i vores sommerhus på Fanø - være der alene i en uge og skrive om brevene og det jeg opdager når jeg læser dem.