Kan du bruge de her?
spurgte min far, for håbefuldt, til at jeg nænnede, at sig nej.
Han pegede på et par beigefarvede skinslippers, som min mor havde brugt i haven. Hun elskede sin have til pertentlighed.
Som sit hjem.
Man kunne ikke nå, at slå asken af sin Prince, før askebægeret var tømt.
Sådan blir’ man af, at have levet i kaos og rod som barn,
sagde hun, når jeg kommenterede det.
Mor har næsten ikke brugt dem.
sagde min far,
Hun brugte dem, når hun ordnede kanter på græsplænen. De stod skarpt, som var de klippet med neglesaks.
Det var de måske - det kunne ligne hende.
Haven var hendes stolthed.
Hendes Identitet
Da forfaldet ramte og hun ikke kunne passe den, blev det svært.
Liebfraumilch og opmærksomhedsøgende adfærd afløste lugningen.
Jeg kunne jo altid kasserer dem, når jeg kom hjem
Det kunne jeg nu ikke.
De beigefarvede slippers stod, i sommerhusets gang.
De kunne vel bruges, når jeg skulle ud med skraldespanden.
Jeg satte først den ene fod i og så den anden
Tårerne sprøjter ud og jeg hiver efter vejret.
Jeg mærker min mor
Vi er et kød og blod
Mor datter relation
Min mor fødte mig den 21 marts 1950 kl. 5.50 hos nonnerne på Sct. Joseph hospital i Griffenfeltsgade.
Nogen kalder det for efterkrigsårene.
Jeg er født på det tidspunkt, hvor fisken går over i vædderen. Det er et meget særligt tidspunkt, sagde Birthe Kirk, astrologen jeg fik lagt mit fødselshoroskop hos. .
Du ved hende der på et tidspunkt deltog på TV og fandt ud af hvem kendte folk var på grund af deres horoskop
Jeg føler mig også særlig.
Har man egentlig lov til det?.
Det synes jeg man har, så længe man ikke generer andre mennesker
Vi er alle unikke og derfor noget særligt.
Tre måneder efter min fødsel, fløj min far, den flotte premiereløjtnant, med propel fly, en Catalina til Thulebasen på Grønland, eller var det til Afrika for Galatea ekspeditionen.
Billedet af dette fly, står på ikea reolen hos min 97 år gamle demente fars værelse 215 på Ingeborggården.
Vi taler indimellem om den tid og det fly.
Jeg har jo kun fået det fortalt, det med at min far rejste, kan ikke selv huske det, så jeg er usikker på, om det er årsagen til, at det var så svært med moderskabet for min mor.
Måske det var derfor, hun fik brystbetændelse og havde svært ved at glæde sig over at være blevet mor. Tror hun følte sig alene og ensom. Savnede den flotte høje premiereløjtnant.
Det var hel sikkert e’n grund.
Det smittede af på vores relation.
Kan jeg huske det .. ja og nej og måske alligevel, for i følge Johan Culberg som var en svensk psykiater af psykodynamisk-eksistentiel orientering, professor ved Universitetet i Stockholm, sanser vi fra vi bliver undfanget.
Måske sansede jeg, at det var svært, at være mor, for min mor, allerede den gang som helt lille.
Det sidder i kroppen og kroppen husker.
Det satte traktordybe spor, som dem jeg så i den bløde vestjyske markjord på Fanø, efter en uges regn i 2021.
Og relationen blev ikke nemmere, da jeg ønskede en hjælpsom nærværende mormor til mine børn.
Jeg har født og passet MINE børn, så du skal ikke regne med mig
Den sved.
Det var sådan jeg hørte det, måske hun sagde det anderledes dengang i 1973, da jeg fødte MIN datter.
Hun gjorde hvad hun kunne
det ved jeg i dag 71 år senere.
Min mor levede langt fra op til idealet på en god mor, eller mormor,
Hun er tilgivet for længst, eller er hun?
Jeg har nok nærmere forsonet mig med den mor hun var.
Troede en overgang, at jeg selv kunne leve op til idealet af en mor,
men må erkende, at det er og også blev en illusion.
Den gode mor idealet
Idealet på den gode mor ER ikke til at leve op til
Vi har idealer om, hvordan man skal være som ”den perfekte mor, den venlige soso og social assistent ”, ”den gode patient ”, ”den blide hustru”, ”den ideelle kammerat”, ”den rigtige far” “den dygtige forfatter”
Nogle af disse idealer er hensigtsmæssige og kan lede os på vej, men hyppigt er idealer med til at skabe for store forventninger, press og stress. Og når vi ikke lever op til dem, kan de få os til at føle os forkerte og skamfulde
Hun gjorde sig umage, gjorde sit bedste og lidt til
Det vil jeg gerne huskes for som mor,
når jeg ikke er her mere.
Hvad vil du gerne huskes for som mor,
når dine børn er voksne?
Hvad vil de sige om dig som mor?
Gør dit bedste
Tilgiv din mor
Forson dig med dig selv som mor
Gør dit bedste-mor - bedstemor er det jeg er i dag.
Farverig farmor - elsket på godt og ondt.
Skriveøvelse - Min mor
En del ef ovenstående er skrevet på en ondsdagsudfordring i Klub Bare Skriv, hvor vi kunne skrive om vores mor eller en mor.
Alle er vi født af en mor - derfor er den relation, vi har til vores mor hel speciel på godt og ondt.
Har du prøvet at skrive om din mor og den relation i har ?
eller om den relation hun har til dine børn - hendes børnebørn?
Prøv det - se hvad du får skrevet - Prøv at udfordre dig selv med at skrive om din mor og jeres relation
Løs den del der hedder min mor - en væsentlig del af den 3. livsopgave Familien, som Katrine Marie Guldager og Svend Brinkman skriver om i deres bog LIVSOPGAVER
Modtag en skriveøvelse: Min Mor
og bliv samtidig tilmeldt til at høre om mine skriveforløb og skrivechallenges