Jeg tænker på dig dagligt.
I går var det 3 uger siden du Jytte mit livsvidne og veninde gennem 40 år lukkede dine øjne, for aldrig at åbne dem mere.
Du gjorde og sagde så meget - du var et handlingsmenneske, som satte spor i mange med din ikke dømmende tilgang til mennesker.
Du har sat dybe spor i mig.
Derfor bliver jeg mindet om dig dagligt, når jeg gør det du gjorde, eller tænker på noget du sagde ofte.
Små dagligdagsting, som dig, der læser med her, sikkert trækker på smilebåndet af.
Jeg tænker på dig ved spejlet om morgnen, når jeg med pincetten fjerner de lange heksehår, som man med alderen får flere og flere af rundt om munden.
I går dukker du op i mine tanker, da jeg skrev:
“Tak for buddet, men jeg takker nej tak denne gang, jeg kan desværre ikke den dag.”
sådan svarede du altid, når du blev inviteret og ikke ikke kunne deltage på et arrangement.
Den anerkende positive tilgang - hvor man med det indledende Tak - føler sig set
Jeg har brug for at holde mindet i live.
Sætte ord på savnet, smerten og sorgen. Derfor skrev jeg et digt til morgen, som jeg tillod mig, at sende til Jyttes mand og børn.
Håber det hjælper dem, i deres dybe sorg, at de ved jeg tænker på dem, at jeg også savner - at vi sammen hver for sig, på hver vores måde deler tabet og sorgen.
Hvad gør vi nu, du ikke er her mere.
Dig som var den, der ofte tog intiativ.
Du elskede bobler, fest og farver. Inviterede, samlede så mange mennesker i jeres hjem og delte ud med stor generøsitet.
Vi deler savnet og holder mindet i live.
Vi finder nye veje - nye måder at være sammen på.
Det tager tid før vi finde dem.
Har du nogen du gerne vil skrive minder i live om,
Skrive små historier om, så vær med på et SkriveWorkshop, hvor vi med små skriveøvelser skriver minder i live
eller
deltag på mit Walk & Write i Frederiksberg Have til foråret