Skal, skal ikke ?
Hvornår blir’ det min tur?
Er det ikke farligt? Hvad med bivirkningerne?
Alle taler om vaccinationer i denne tid.
Jeg SKAL, er ikke i tvivl. Kan næsten ikke vente.
Jeg er fra en tid, hvor der ikke blev stillet spørgsmåltegn ved, om man skulle vaccineres. Man vidste det var en god ide, for at undgå alvorlige smitsomme sygdomme.
Derfor fik mine forældre mig vaccineret mod kopper. Det bliver ingen i dag, med god grund. Den sidste naturligt smittede patient med kopper blev fundet i Afrika i 1977, og siden har sygdommen ikke eksisteret.
Jeg blev også Calmette vaccineret mod tuberkulose, det ses tydeligt på min venstre mormor-arm, i dag 70 år senere.
Hertil kommer alle de vaccinationer, mod tyfus, hepatitis mfl. jeg fik mens jeg boede i Asien og Afrika.
Så jeg er vaccineret mod og med lidt af hvert.
Den vaccination, der har virket bedst og utvivlsomt har givet flest bivirkninger, var den jeg fik, i 1 klasse på lille Amager Bro skole hos Frk. Larsen med sin grå knold i nakken Hun og mine forældre var enige i at jeg var vaccineret med en grammofonstift
Vaccinen virkede på livstid, og påførte bivirkninger som mental smerte og skam i mange år.
Ja, tænk sig, etikette - vaccinen virker faktisk stadig,
Bivirkningerne dukker heldigvis kun op ved sjældne lejligheder. Specielt, når jeg er i kontakt med nogen, der synes jeg taler for meget, når jeg i min iver afbryder, eller når jeg bliver ramt af den der tanke
NU fylder jeg nok for meget igen
Det er angstfyldt at blive skamfuld. Faren for at blive forladt, fordømt eller valgt fra fordi jeg er, som jeg er, skæmmer
Skammen, den specifikke form for angst der udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget –eller fordømt og afvist.
(Wurmser, 1989)
Etikette - vaccinen skabte skam. Det er uhyggeligt at tænke på, at vi når vi bliver mødt af andres fordømmelse – faktisk kan blive så påvirket af dommen i mange år.
De labels vi sætter på andre eller os selv skaber forventninger. Tags vi føler, vi skal leve op til kan gøre ondt i sjælen hele livet.
Labels som
Hun er vaccineret med en grammofonstift
Min datter er SÅ langsom
Han er en hidsigprop
Min søn er urolig, kan ikke sidde stille et minut
Min mand er et rodehoved
Alting lykkes for min ældste datter, modsat vores søn - han er så uheldig
Hun er en rigtig lille pige
Han er en typisk vildbasse af en dreng
Hør mig fortælle om etiketter
#Deldinskam
Har du noget, du har skammet dig over, som du vil dele? Del din historie, hvis du er klar, hvor du synes, og brug #deldinskam.
Dette er en del af en personlig histore-stafet, der kører fra den 15. februar-8.marts i forbindelse med Kvindernes Internationale kampdag. Kampagnen er startet af digter Nilgün Erdem og podcaster Souha al-Mersal. Sidstnævnte har podcasten Skamløs.
Tak Charlotte Heje Hase for igen igen, at inspirere mig