Hver måned samtaler jeg i ‘Bag Bogstaverne’ med en person, der skriver. Det kan være en skriveentusiast, en forfatterspire eller en forfatter.
Du får i ‘Bag Bogstaver’ indblik i tankerne hos forskellige skrivende ildsjæle om deres passion, projekter og proces i skrivningens verden og en forsmag på noget af det de har skrevet.
‘Bag Bogstaverne’ er en hyldest til dem, der ånder for ord
Johnny Sort Jensen født 1962 Foredragsholder & Konsulent i Livskvalitet
På mit indledende spørgsmål: ‘Hvad har du skrevet?” svarer Johnny:
Ingenting. Jeg har ikke skrevet noget. Jeg er en af dem, som dengang, jeg gik i skole tror jeg, ikke lavede ret mange ting rigtigt……… jo på idrætsbanen. Jeg havde krudt i røven og kunne sidde stille i skolen og skulle skrive: du skal huske dine ting, du skal huske dine ting, du skal huske dine ting, jeg ved ikke hvor mange gange. Den hænger nok lidt ved i at turde udtrykke sig på skrift, så jeg har været 30 år om at tage tilløb til det.
Han fortsætter:
Jeg synes jeg har mange historier i mit liv, så det har også været en kunst, at sige nu fokuserer jeg på den ene ting i stedet for og lave en stor pærevælling på skrift.
Ja, det er virkelig en kunst og svært for mange, svarer jeg mens jeg tænker på de mange, der i skolen har haft det som Johnny, men som, når de får modet til åbne op og begynder at skrive morgenskriv og flowskrivning, åbner for en ny verden.
Johnny fortsætter :
Så jeg er kommet frem til at det skal være den der nærdødsoplevelse, og ikke andet jeg skriver om . Det jeg oplevede som 18 årig , da jeg ligger, der med min knuste arm under hjulet på toget. Det jeg oplever der, til jeg vågner op og jeg hører: han er tilbage
Fortæl hvad der sker i de 15 min til du hører: han er tilbage - han er i live
Det er som om, at jeg forsvinder, at benzinos diesel duften jeg lugter, mens jeg ligger der forsvinder. Forestiller mig det lidt, som at du får et skud heroin. Du er ikke helt til stede, men du er alligevel til stede.
Jeg ser et lys og ja så suser jeg i fuld fart igennem en tunnel med lys og med stjerner overalt på siderne i tunnelen. For enden af tunnelen kommer jeg til en meget smuk eng. Der er farver, der ikke findes i vores jordiske univers, der er ro og fredfyldt og jeg står ved en rislende flod.
Johny og jeg forsætter samtalen.
Jeg er med ham i gennem resten af de 15 min i dødsunivers.Johnny er en eminent storyteller med mod på livet
Resten af oplevelser må du vente med at læse om, når hans bog bliver udgivet. Han indtaler sine oplevelser. Den har været en lang proces begyndende i 2015, først nu er han klar til at dele den. Han har købt sig til en redaktør, der renskriver og redigerer.
Som en forsmag på bogen, kan du se de to billeder, han har fået malet af sin nærdødsoplevelse, efter at have været i hypnose og terapi regression hos psykoterapeuter, stod de tydelig klart for ham.
Johny med sin familie hustru, 4 børn og 7 børnebørn
Udover teksten bliver bogen illustreret med billeder af de solopgange Johny tager billeder af hver morgen, hvor han sætter sig på stranden, når solen står op.
Og han har fået sat musik på sin oplevelse
Johnnys drøm
Min drøm er at min bog kommer til at ligge på alle hospice.
Læs mere om Johnny’s & hans foredrag
Mit første møde med Johny
Jeg mødte Johnny første gang på mit Virtuelle kaffemøde, som er et af arrangementerne i min lukkede Facebookgruppe SkriveLab.
Når du er med i den gruppe, som kun koster din tid, bliver du inspireret til at skrive, skrive mere eller anderledes end du plejer og orienteret om, hvornår mine forskellige arrangementer foregår.
Skriv til mig mette@metteweber.dk hvis du vil være med i BagBogstaverne