Hver måned samtaler jeg i ‘Bag Bogstaverne’ med en person, der skriver. Det kan være en skriveentusiast, en forfatterspire eller en forfatter.
Du får i ‘Bag Bogstaver’ indblik i tankerne hos forskellige skrivende ildsjæle om deres passion, projekter og proces i skrivningens verden og en forsmag på noget af det de har skrevet.
‘Bag Bogstaverne’ er en hyldest til dem, der ånder for ord
Grete Heslou født 1958
Soloselvstændig Kostvejleder & VaneCoach - Skriveentusiast & Forfatter In spe
Hvornår begyndte du at skrive ?
Skal vi helt tilbage i min barndom eller er det i denne her omgang du tænker på ? svarer Grete
Når Grete spørg’ på den måde, er det fordi hun som skrev meget som barn, skrev fantasi, men holdt op med det. I mange år skrev hun så mest tekster til some, sin hjemmeside og markedsføring, i forbindelse med sit virke som soloselvstændig. Hun har ikke før hun mødte mig og kom med i Skrive Lab ikke skrevet personlige historier fra sit liv.
Lad os gå tilbage til da du begyndte
Jeg begyndte, så snart jeg havde lært at stave, tror jeg….Ja, jeg kunne slet ikke lade være
Hvad skrev du om?
Alle mulige ting, men jeg skrev mest sådan fantasi ting, tror jeg… i kladdehæfter, det var dengang for 60 år siden, da jeg startede i skole som 6 årig
Hvad fik dig til at skrive,… hvor kom lysten fra?
Det vidste jeg jo ikke dengang, men jeg tror …jeg var meget ensom, så det var en flugt ind i…… eller ud af en verden, som jeg ikke kunne lide.
Men så stoppede du med at skrive, det har vi talt om, da du begyndte i mit Skrive lab… Hvorfor var det du stoppede ?
Jamen, det var jo fordi min mor… hun.. hun rettede mig i alting…..lige til kort tid før hun døde… tror jeg… Ja … alting skulle være sådan, som hun plejede, og sådan som hun havde lært mig. Hun rettede stavefejl, hun rettede kommafejl og hun kritiserede. Min Mor sagde altid du har en ret livlig fantasi og det var ikke positivt ment.
Grete og jeg taler om, at vi kommer fra en tid, hvor det var almindeligt i vores forældres opdragelse, at irettesætte os, de mente de guidede os . Grete mistede lysten til at skrive fantasi og skrev herefter kun dagbog, den kunne hun sætte lås på. Det respekterede hendes mor.
Grete har de seneste 10 år deltaget i et udtal af udviklingsforløb. I den forbindelse går det op for hende, at hun ikke kan huske ret meget fra sin barndom. Kun kan hun huske de negative påvirkninger, som ramte hende. Hendes mors lyst til at bestemme.
Men da vi møder hinanden på de sociale medier, du bliver min skrivementor, begyndte jeg at skrive historier fra mit liv, så sker der noget. Da du fortæller om, hvordan du på din ‘walk, write & talks’, lader deltagerne skrive nonstopskrivening om en legeplads, de står på i Frederiksberg have, tænker jeg, det vil jeg da også prøve…. at skrive.. om min barndoms legeplads - det kunne være sjovt, at se hvad der sker… …og ja, så dukkede der en hel masse op.
Vi taler om, at det sker for de fleste. Når først de begynder at skrive nonstopskrivning/intuitivskrivning, så husker de oplevelser fra deres barndom. Jeg nævner i den forbindelse forfatter Christian Leths bog ‘En vej ud af tågen’
Grete fortsætter: Jeg omlægger nu mine rytmer for at kunne deltage i dine skrivefællesskaber, fordi det giver mig noget andet end at skrive opslag på some, selvom jeg naturligvis også her deler af små peronlige erfaringer fra mit liv. Men det er på en anden måde.
Grete fortæller, at hun er blevet mere og mere optaget af at skrive historier fra sit liv . Vi taler om at man jo altid kan videregive sine historier til børn, børnebørn og ufødte oldebørn.
Min ældste søn ved godt. at jeg skriver på det, jeg kalder ‘Historier fra mit liv’ og han har fået lov til at læse den med min barndomslegeplads. Ud af munden røg det på ham:
Hold da op mor, du skriver godt… .Han læste om at hans far og jeg har gået måneskinstur på den samme legeplads, så det var sjovt for ham at læse.
Drømme og næste skridt
Grethe er OPtimist, har mange drømme for sin virksomhed og sit liv, men har ikke som udgangspunkt intention om, at udgive de historier hun skriver.
Hvorfor er det nu, at du ikke vil udgive dem ? spørger jeg
Jamen det siger jeg heller ikke at jeg ikke vil… siger Grete lidt tøvende
men det er jo nok fordi, at jeg jo hele tiden i hele mit liv har levet under den der mor, der hele tiden skulle bestemme og lagt op til…Jamen du skal ikke stikke næsen for langt frem …så… så den ligger der
Men når jeg spørger lidt dybere ind, svarer hun:
Okay ja… Okay… I første omgang har jeg bare en proces med at få det ud af mit hoved, men det kan da godt være, at jeg vil udgive engang, det er jeg ikke afvisende overfor…. tror jeg….
Grete skriver stort set dagligt nu. Hun har allerede tilmeldt sig min online SkriveWorkshop i maj, hvor vi skriver små historier om 2 temaer og samtaler om teksterne for at gøre dem interessante for andre at læse.
I Februar i år blev Grete interviewet til Ugebladet ‘Hjemmet’ om sin store passion for middelhavs kost og sin virksomhed, i hvilken hun hjælper andre til at komme i gang med at spise blodtryksnedsættende kost.
Grete er en af de mest aktive mennesker jeg kender og altid støtter hun andre
Tak for dig
Du finder Grete Heslou på hendes hjemmeside GretesUnivers.dk & på hendes YouTube kanal
Mette Weber
Skriv til mig mette@metteweber.dk hvis du vil være med i BagBogstaverne