Alt kan ske på en tirsdag
og det magiske sker - lige der i vores væren
Det er tirsdag.
Mit apple-ur’s alarm har, hvis jeg skulle have glemt det, gjort mig opmærksom på, at det er tirsdag og at klokken er 9.20.
Det er tid til at jeg bevæger jeg mig ind i et magisk rum - skriverummet
Jeg sætter mig til rette foran skærmen, med min latte, den farvestrålende palliet-besatte notesbog, min nylig afdøde fars sølvparker pen og visheden om, at lige om lidt kan alt ske.
Det er tirsdag.
Som så mange andre tirsdag morgner, møder jeg om lidt ansigter, som jeg gennem de seneste 2 års tirsdage har lært at kende, langt ind i knoglerne.
Mennesker som giver af deres hjerteblod.
skriver ord der heler og ord der sætter spor.
Sammen, hver for sig, har vi, spredt rundt i landet og udlandet, skrevet på vores eget, det vi nu lige har gang i - en roman, et nyhedsbrev, et blogindlæg eller morgensider.
Vi har sat månedlige skriveintensioner, lavet skriveøvelser, i brake-out rooms og delt det, vi har skrevet. Vi har grædt og grinet i et trygt og tillidsfuldt rum.
I dette magiske rum mærker vi at vi lever.
Jeg tænder et fyrfadslys, logger på Zoom, tager headset på og frem toner på skærmen kendte ansigter.
Alt er godt.
Jeg er nærværende, parat og med.
Med i Klub Bare Skriv - skrivefællesskabet for os, der ikke kan lade være med at skrive - men som også med mellemrum kan gå i stå og oplever skriveudfordringer.
Selv, mødte jeg en indre drager, en af de første gange jeg var med i klubben. Det kan du læse om her
En skriveudfordring med guidet udforskning
Denne tirsdag morgen skal et nyt koncept afprøves.
Konceptet “en skriveudfordring med guidet udforskning”.
Lotte Pia Stenfors, somatisk terapeut (tilknytning og traumer), som ligesom jeg er facilitator i Klub Bare Skriv guider “udforskningen”.
Jeg har glædet mig og er nysgerrig på det nye koncept.
Ved af erfaring, fra min coaching på video af forældre i forældreledelse og udviklingsstøttende samtaler, og SkriveChallenges Homework for life - SkrivNu at dem der lytter med, også får aha-oplevelser.
Jeg har tidligere hørt Lotte Pias podcast: ‘Lyden af nærhed’ og ved det virker stærkt på mig, når hun “udforsker” der.
Jeg mærker noget ske i min krop, når hun tager fokuspersonens krop, fornemmelser, stemninger og indre billeder med - “udforsker” det som dukker op i processen.
Hendes “metoder” kommer fra somatisk terapi, fra neurobiologien, inklusive tilknytningskundskaben.
Intensionen er legende og kreativ og indeholder alvor og følelser, men det er ikke terapi.
Det er dialog og et møde mellem mennesker.
Når en arbejder, arbejder vi alle lidt med
Denne tirsdag morgen skal jeg da lige love for, at jeg kommer i Kommunikationstrekantens nederste del, i det der kaldes mødet - væren
Jeg er i mit væren i den spejling, jeg oplever, når jeg lytter og ser med på det, der foregår i rummet, mellem Lotte og fokuspersonen den tirsdag morgen.
Lotte giver fokuspersonen, hvis skriveudfordring udforskes, mulighed for at besøge både højre og venstre hjernehalvdel, det affektive og kognitive, som hænger uløseligt sammen, og som vi bruger, når vi gerne vil skrive med hjerte og hjerne.
Os, der lytter med spejler os hver på vores måde i det der sker. Vi skaber vores egne indre billeder, mærker måske noget ske i vores krop eller bliver ramt af sætninger, de ord der bliver sagt, eller det der bliver spurgt ind til.
Jeg noterer undervejs mens Lotte taler med fokuspersonen:
At beskytte sig tilpas -
hvor meget er tilpas ?
For lidt og for meget mod- åbenhed og grænsesætning kan være smertefuldt.
Hvor meget har jeg brug for at beskytte mig ?
Mindre og mindre.
Tænker hvad er det værste der kan ske ?
knuden i maven - hvad vil den fortælle mig?
den må godt være der
sig til min kognitive del - du har lov til at være her - det er også ok, du er her
Det blev en magisk tirsdag morgen - Tak til Fokuspersonen og Lotte
Lyst til at læse og høre mere
Lotte Pia Stenfors. Fotograf: Kurt Urholt